Forsuffe

The Old Danish word Forsuffe can mean:

• go.
• 1) forvirre, for- trylle, bedrage; ere the indfallenmedt Luther aff eeth forsuffit hiærteP. Eliesen. 75, 853; vdhen hadt oc gerighedt oss haffde forblindet, forswffidt oc forbijstrid. sst. 169; thet er cen wredelig dærffhet, eett for- swffett oc forbisstrett hierte. Er. Ro- terod., En chr. furstes wnder- Wiisn. 45; eræ wij saa pladt for-sufledhæ i gambell wildfaxelse. Tav-sen. 65; e meer de wore inddrucknede oc forsuflede ij saadan deres egen kiodelige fromhet oc retferdighed. Tay sen, Post. vinterd. 69%, 43. —
• 2) fortvivle, tabe modet; naar somGud tager meg forhender med armod, siugdom, da worder ieg slett forsuffet, saa hawer ieg da hwercken trøst eller hielp. Huberinus, Om Guds Straf og Vrede. 38; icke fortuiffle eller forsufte. IHerm. Weigere. 158; de andre ere blodhiertige i deris sorg oe forsufie. slet at søge veye oc lempe, met huileke de kunde blifue hulpne. sst. 154; de vaare forsuffede oc plat forfærde. Hegelund, Calvmnia. 26.— tu. a) overvældet; som leer veed hand dem let at knuse, at de med skam staar smuet forsufed, Ranch. 120; asenet, som er forsuftet (se trykfejlslisten), død og hudløst. P. Syv. II 6 (i ordlisten sst.: for suffet, obrutus), — b) forelsket; han vor saa forsoflet paa kongens daatter, at han det icke acte kunde. Chr. Pedersen. V. 234.15. Jvfy, for tvilet ndf.; fr. étre fon de. — Smlgn. Sch u L.: vorsuffen; Ihre, Gloss. I. 567: førsoffad.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᚢᚠᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forsuffe (II)