Forstrække

The Old Danish word Forstrække can mean:

• go.
• 1) strække, skyde ud; wor herriis dødt och aff” gangh (huilkett then alsommectigste Gud will forlenge och forstrecke) (1525). n. D. Mag. V. 81. —
• 2) f. sig o:a) strække sig, vare; then fejdehaffuer seg nu nogen tiid forstreckett (1534). n. D. Mag. V. 140; skuldejeg vpregne det vnderlige spil, det vilde sig forstreske langt oc bret. Herm. Weigere. 212; huor lang samme marck sig forstrecket (1574).Rosenv., G1. D. III 247; den frihéd skal forstrecke sig til de indbyggere vdi Slesuig. Hvitf. VI. 66; huad som er alle gode børn paalagt, huor de skal ære deris forældre, det forstrecker sig oc saa hen til forældrenes død, H. Sthen, Ligpr. 0. M. Ulfstand, 82%; haffue wi aff saadan gammel mynt (sas Jangt den sig forstrecker) stor vnderretning, Lyschand. XII. — saa- witt som byens friehied sig forstreckis (1588). n. D. Mag. II 280. — b) strække (til); som summen er, oc formuen sig thill forstrecke kannd (1572). Rosenv., G1 D. HL. 140; deris arffvinger maa tage ved en større gield, end godvit sig kand forstrecke. Fororån. om Morgeng. 1577; de da icke haffner slig formue efterladt, som til kirckens betalning sig kunde forstrecke (1615). Rosenv., GI. L. IV. 825. — 8) give forskud, gøre udlæg, forstrække med; hand haffuer wdtlaugdt och forstract ve daler till adttskillige omkostning (1580). n. D. Mag. I. 82; hues pantpenninge hand haftde forlagt oc forstract for kong Erich. Hvitf. IL 812; skytt, pendinge oc anden munition forstraete hannom nogle kiøbmend. sst. VIIL 265; hertug Johan haffde forstract hannem en mæctig somma penge. P. Resen. 99. — forstrække med (1598). Rosenv., Gl. D. IV. 878. Smlgn. Sch. u. L.: vorstrecken og strække ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᛏᚱᛅᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.