Forstand

The Old Danish word Forstand can mean:

• no. 1) i nuv. bet.; haffue wij wdraget thz, som aff wort for- stand kwnde seg allerbeste føge. Fr. Vormords., Dav. Psalt. bl; mitt forstand er gantsche Jiidett. P. Eliese». 843, 439; hand haffuer fundet hende ved sit forstand. Bar. 3.3 (1550; 1589: sin f.); disse haffue icke sligt forstand. Herm. Weigere. 278"; — huor er forstandens sted, ingen ved, huor hun ligger. Job. 28. 12-18 (1550, 1607); forstand, hun giør ham fri. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 109. De to sidste steder må næppe opfattes, som om ordet var hunk., men sto. er ber som oftere brugt om ik.-ord, se hun. — 2) forståelse, opfattelse, for- klaring; wijl jeg schriffwe met cifrer, oc wijl jeg sendhe edhers nades (!) it a.b, c oc en hemmelig forstand, hwar efither edhers nadhe kan retthe sijg. Allen, Aktstk. 101; mand skal ret beholde dette forstand, at skabningen er alle tre personers gerning. Tide- mand, Sjæl. Urtegd. c6; denne bog haffuer tuenne forstand met sig. IHlerm. Weigere. 291; her oben- baris oc den hemelige forstand om dette fabels rette brug. sst. 1; samme breffs retthe forstandt till en andenn mening och emodt lougenn atb skulle hafftue foruendt (1568). Rosenv., Gl D. IV. 368; ordsproge tjene meget til sprogets forstand. P. Syv. I. a9; Kingo, Psalmeb. 377. — 8) for- ståelse, forbindelse; hand Dlefr oc mistenckt faare at haffve hemmelig forstand met de fordrefine. Hvitf. TIL. 10; prævaricor, haffuer hiemmelig forstand med modstanderen. Colding, Xtymol. 1389; der haffde været nogen hemmelig forstand imellem hannem oc hertug Johan P. Resen. 89. Smlgn. Sch. u. L.: vorstant; sv. fårstånd og med hensyn til kønnet be- og bistand ovf. — Forstende (-stå), go. 1) for- stå, erfare, mærke; mæden j sidhæ her vedher bordh, jech vill forstoa myn frugis ord. Romant. Digtn. IL. 163; forstande. sst. II. 165; da Danemwnd forstod syn fadhers død, for sammellde han alle Caruels men till sek. sst. TIL. 44.15 = Chr. Pe- dersen. V. 81.26; huoraff er at for- stande hannom att ville almuen aff- uennde (1588). Rosenv., Gl. D. I. 257; hannd icke anderledes viste vortt breff att udlegge och forstande (1563). sst. IIL 2. — ja! kunsten om vi end lidt vittigre forstande. Hexaem.d4”. — naar dragen det forstaaer, fra kroppen sig forføjer. sst. 288. — arme krop! forstad tegæn, bwor wer- den swiger sijne men (1510). n.D. Mag. Il. 325. — jac forstandet hafver oc wæl witerlicht ær mic oe flere (1408). Molb. 0. Peters. 225; Rosenv., G1. L. IV. 27; ieg saa samme syn, oc ieg vilde gerne for- standet hende. Dan. 8.15; Hvitf. VIL 72; meener du, vore forfædre at bafve værit saa daarlig, at de icke hafve forstanden det af være gandske daar- ligt. B. Tott. I. 171; synes de (0: ordsprogene) tidt modstridige og falske, naar de dog vel-forstandne ere sande. P. Syv. I. DS. — 1. f. 0: lade vide, underrette om; hvad som bliver besluttet om fenderne at søge, det skal høvedsmanden lade skipperen for- staae (1611). D. Mag. I. 216. — 2) f. sig o: kende sit eget bedste, forstå sin stilling; min fader vil eder aff dage tage, i kand eder ey forstaa. Grundtv., Folkev. I. 8552 = saa liditt daa kand y derpaa skønn. sst. I. 854a; idiota, en groff tølpel, som intet forstaar sig. Helvad,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᛏᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary