Forskyld

The Old Danish word Forskyld can mean:

• 10. skyld; om greff Adolff gjor greffue Geert noget for- fengoligt vden hans forskyld, da er , — ået kongen frit faare at hielpe greffue Or Pitt. 111 159. Smlgn. Seh. menLG Sorselult. — Forskylde (for se skulde), go. 1) gengælde, udfylde; Gud løne eder denne, store ære, jeg vil det forskylde baade Jidet oc stort. Horm. Weigere. 107; hand Joffuede at forskyldet, huorsomhelst hand nogen tid kunde vere hannem til vilie. Vedel, Saxo. 44; huilcken volgierning jog io gjerne vilde findis villig at for-skylde efiter min fattige formue. H. Smid, Lægebog. I. 28; hand vilde saadan deris villighed met all gunst oc naade forskylde. Hvitf. VIII 173;— hvad der. fattis vdi, at det icke beløber sig 1000 marek, da vil hand den mangel forskylde met rede pen- ninge, sst Il. 488. — 2) fortjene, gøre sig fortjent til; thett willæ wij altiidt ydmigeliigenn och gernæ fortiemne oc forskulldhe (1525). n.D.ag V. 23; huilket ihy alle och huer serlesstes ville altiidt werre well- villiigenn at fortienne och forschullæ aff theres yttherste macth och for-» mv (1526). sst. V. 99; thet, som Christus forschylthe, ther han offrede sig sielf pan koret. Biskopper- (ne)s Gensvar. 4"; forlode samme herrer saadamn straf och pynne, som mesther Hans forskulditt haffde, K hist. Saml. V. 15 = forskyldit. Hvitf. IX. 58. — 3) beskylde; Niels Skreder icke vor forsehyltt eller sigtittt haflue veritt fordieltt (1573). Ro- senv., Gl D. TIL. 184. — 4) tm. sat i for høj afgift; naar nu en gaard saaledis er forskyldet, saa kand bonden joke afisted komme all hans Jand- silde at aflegge. A. Berntsen. I. 107; at hand da icke, med en vanryctot oe vel end ocsaa forskyldet gaard beladis. set. II. 125. Jvfr. A. Larsen, Op- tegnelser. 25. Smlgn. Seb, 0. L.: verschulden; æ. sv. forskulda, se Ryd- gYist. VI. 196 og skylde ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᚴᛦᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.