Forskjude

The Old Danish word Forskjude can mean:

• go. 1) udskyde, af- skyde; Gustaf haffuer ført der faar det skyt ... det er gaat oc snarligen at forskiude. Hvitf. VIL 215; saa. mange pile oc skud en stridsmand haffuer ihende oc monne dem forskiudeis / oc sende. Psalmedigtn. I. 157D; en hvasser buuepiil vel luften iilig bryder, naar den armstærke mand med styrke den forskyder. Hexacm. 188. — 2) bortskyde; fandtis der meget aff det svenske arckelie ... bleff en hob forskudt, en hob henkast udi en uføre. P. Resen. 155. — 8) um. forskudt, odelagt ved skud; var den danske admiral, fortunen, meget forskiøt. P. Resen. 109. — 4) hen- skyde; stæderne forskiød det altid til andre møder. Hvitf. V. 81. — især henskyde til en anden dom- stol, appellere; wii forskiude the sager, oss emcllom ære, ind for wor keriste, nadigste kerre (1521). D. Mag. IV. 349; Pavlus forskiod sig, at hand vilde beuaris til keyserens bekend- else. Ap. g. 25.m (1550, 1647; Chr. Pedersen: skød); appellare, at for- skiude. Turson, Vocab. 368; K hist. Saml. il 308; da vil bønderne oy staa dem til rætte cller svare dem til tinget udi købstæderne, men forskiuder dem til herrits ting (1578). A. Bernt- sen, III. 361; forskød dennem- ind for keyseren, thi at hertug Albret skulde vere dennem en mistenckt dom- mere. Hvitf. IL. 182; forskod. sst. II. 321; forskiuder. sst. II. 25Tir.; forskøde sig derfore til rætten o€ avilige dommere. P. Rosen. 71. — 5) forskyde, flytte; i disse 1037 aar forskiuder det sig saa, at huer ny maane kommer icke paa den dag. H. Thomissøn, Psalmeb. b2. —6) forjage, bortstøde; komme de sfle igien aff alle steder, som de vaare fsktdne. Jer. 40.10 (1580; 1607: hendrefie); naar du vilt vere for- herdet, tryg oc wgudelig, da kunde de (0: synderne) forskiude dig til den Sige fordømelse. Tidemand, Post. IL. 19%; Mor tit hafver en maat kast sig ned for deris fodder, som hand Slome fa sine hafver forsket. B. oe 11 65 9) forkaste, for- skyde; det forskider seriftten alle- vegne. Tidemand, Sjæl Urtegd. KS; Vedel, Saxo. 125; foracte wi 30 alle våvortis ceremonier, men fotom forskiude wi.- Hvitf. VIn. 200; at hans haab skulle sa foyle 290 'sormedelst, de Engelskis skyld, Mn iskudde hannem. sst. I. 1333 det gode at udvælle oc det onde at forskiude. 9. Povelsøn. 18; hvo ey aff dyd vil læris, men forskiuder ræad. Gerver, Hesiodus. 73. — haffue fer Afføssning oc ey ere blefine for- et itkeordinans. 1599. f1; era er forskuden fra. Huberi- us, Guds straff oc wrede. 116; jeg or elendig, at eg er saa forskuden. DL SS: Fer. 2020; dær han det od ntjldre en forskuden præst (1835) Khist.Saml.V.808;Psalm- cdigen. I. 229. — ere forskytte afGlor deris små. W. Lauritzøn, Sjæleb. 90; hand afde våen billig aarsagforskøt sindromning. Ly schand. 329; hvis hiertosuk har du forskødt. Psalmedigtn. I. 411b. Smlgn. sv.førskjuta. og skjude nåf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᚴᛁᚢᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.