Forsjunlig

The Old Danish word Forsjunlig can mean:

• to. for> synlig, omhyggelig, forstandig; schulle tilskickes forsiunlige mendt,som skulle the siuge mendiske fore- stan (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 1863 ingen findis vnder solen saa vijs, rig, høybyrdig oc forsiunlig. Vedel, Saxo. fort. 15; providus, forsiunlig. Colding, Etymol. 1485; hendes konge, som en god forsiunlig fader, med Gud oc eget sit i fred fornøje lader. Bording. II. 54. — som titel; forsiunlighe dannæmen, borgemestere, rad oc mynighedhen i Aars (1490). Tiibertz, Aktstk. om Århus. I. 15; erlige oc forsywnlige men, Esbern Jeipson oc Lasse Lather (1492). Kbhvyns. Dipl. I. 225; forsynlig icmandh Dauid Thommissin, borgere (1511). Geh. Ark. Arsb. IV. till. 7. Smlgn. fornumstig samt Sch. u. L.: vorsenich. — Som bio. varsomt,forsigtig; seer mw til kere brødre, at i vandre forsynlige. Ef. 5.15 (Chr. Pedersen, 1550; 1607: varlige); lærde hannem tale forsiunligere met sine fiender. Vedel, Saxo. 312; de mere begerligen søger effter bytte end forsiunligen. Hvitf. III. 334. Smlgn. uforsiunlig, — Forsjunlighed (forsynlig- hed), no. 1) omhu, forsynlighed; met forstandige raad oc forsiunlighed haffuer hiulpet sit fæderneJand. Vedel, Saxo. 20; da uddeeler mand sine 1].velgierninger med større forsiunlighed. B. Tott. 1. 55; providentia, forsun- lighed. Colding, Etymol. 1485; en vijs oc forsiunlig husvert, der med all forsiunlighed veed at proviantere oc forsørge sit hus. H. H. Skonning, Hed. Philos. 897; hvad fædre med ; forsiunlighed og møde til deres gavn har spart. Bording. IL. 170;1.92.— 2) styrelse, forsyn; det skede aff wor Herriss vilge oc forsynlighed, Chr. Pedersen. IL. 19; det er saa be- skicket i Gudtz euige forsiunlighed. D. Saml. IV. 147; de ringeste plante oc græsepile bære vidnisbyrd om Guds ret faderlige godhed oc vnderlig for- siunlighed. Hegelund, Svsanna. a2. — 3) sandsynlighed; annen vonæ ær prøffuæligh, oc thet giør for- sinælighiet. n. D. Mag. VI. 198 (= Jat. verisimilitudo, se not. 2 sst.). Smlgn: uforsynlighed. Forsjunke (-synke), go. 1) synke; (ned, hen), drukne; wor siæl, hun gick igiennom thet wand, wij hadde for- sunckit alle mand. Psalmebb. I. 58 = forsiunket. Kingo, Psalmeb. 816; all deris visdom er da forswneken. Ps. 107.27; dersom ieg saa got som plat laa forsoncken i vildfarelse oc blindhed. Tavsen, Pater noster. f6"; menige verden er saa plat for- siunken udi synd. Tavsen i Khist. Sam]. II. 547. — forsynke ned til grunde. Hexaem. 110. Smlgn. t. ver- sinken; sv. forsjunka og sjunke ndf. — 2) nedsænke; hwo syn vwillieke forsyneker wtij Gwdz willie. Én, mærk. Disputats. 35". De uvirk. go. findes ofte brugte for de virk. af samme stamme, jvfr. sjunke og ligge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᛁᚢᚿᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.