Forsjune

The Old Danish word Forsjune can mean:

• go. 1) sørge for, forsyne; de aff Dantzig skulle forsiune, at kong Carlingen vårustning giør. Hvitf, V. 98. — at de (2: skolene) i alle maaderaledis motte forsiunis, at ingen skulde haffue aarsag til sine børn paa frem- mede skoler at forskicke (1615). Ro- senv., G1. L. IV. 314; prospicio, forsiuner. Colding, Etymol. 1205; denne stad hafver forsiunet meenig- heden til Rom med fædre oe raads- herrer. B. Tott. I. 42; lad din ældste søn forsiune huus oc hiem. Gerner,esiodus. 83. — særlig forsørge ved giftermål; om han enten for- ige præstes efterladte enke eller en des døtre vilde forsyne (1685). Theol. Tdskr. 1872. 128; dersom enken ikke bliver i kaldet efter præstens død forsynet. Chr. V. D. L. 2-13-10. — 2) styre, lede; hwore Gwd for- siwner alle sekiels ereatur, theris frij williæ oc wilckaar wforspilt oc wfor- kreneht. Biskopper(ne)s Gensvar. q2; begiffue sig paa en anden stedtz, huor Gud hanoum ville forssiune (1591). Rosenv., GI. D. IV. 268.— 8) de- stemme, fastsætte; den sware pine, som min hiemmelske fader haffuer skicked oc forsynet, at ieg taale skall. Chr. Pedersen. I. 342; haffuer oc Gud forsyned, at jeg fordømiss skall, da skeer det. sst. Il. 155; Gud haffuer i slig maade forsynet huer sin død,Herm., Weigere. 222; da hafde Gud alt forsinet noget bedre for hannom. Hexaem. cl; iohe alleniste huorledis regieringen -herefiter sckall anstillis, men end och saa successionen bequem- ligist kand forsiunis (1661). Ge. Ark. Årsb. Il. 127. — 4) fode, fede; forsiunes ban. (0: en tyr), saa at han ikke kan stige køerne (1681). Hist. Tdskr. IV. 541. Smlgn. forså.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᛁᚢᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.