Forsage

The Old Danish word Forsage can mean:

• go.
• 1) nægte, sige nej til, vægre sig ved; the, som negte oc forsage skersijld. P. Rlie- sen. 439; om then festende gaffue sagde hun, att hendis steffmoder then anammede oc hengde paa hendes balss emodt hendes vilge, huilken hun thorde dog icke forsage (1540). D. Mag. 3. R. I. 174; forsage icke at gøre de nødterfitige gaat. Ordsp. Bær (1550; 1607: forsag); haffde hand vel taget met begge hender imod det, som Ab- salon saa hart forsagede. Vedel, Saxo. 501; de forsagede hertug Carl baade knecte oc penninge. Hvitf. IX. x1; du vilde vel giøre oc icke forsage hans begering. H.. H. Skonning, Hed. Philos. 787; dog nesten ingen af de tydsche førster er blefn sligt forsaget, som sig der till erbødet haffuer. Vaupell, Griffenfeld. Il. aktstk. 49.—2) sige sig løs fra, fornægte; O Gudt! wer thennom naadig, som teg daglige forsage. Dsalm- ebb. ]. 183; hand skal forsage sig self. Matth. 16.24 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); paa det du icke skalt forsage oss, men bekiende oss faar din him- melske fader. Passional. 1573. g3. — tm. forkastet? alle synder haffuer vw borttaged ellers wore wij forsaged. Psalmebb. I. 59 = fortabit. H. Thomissøn, Psalmeb. 128. Smlgn. Seh. u. L.: vorsaken, sv. fårsaka og forsige ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forsage (II)
• Forsage (III)