Forsætte

The Old Danish word Forsætte can mean:

• go.
• 1) sætte, sætte fast; i skulle oc der finde mangen dyrebar stem, forsat i guld. Herm. Weigere. 107%; forsæt. sst. 207%; ingen frue eller jomfrue schulle bere paa theris hoffweder nogen edelstene sy heller udi kieder eller belter lade forsette (1576). Rosenv., GI. L. IV. 297; vij rubiner, som er forsat som demanther (1578). D. Saw]. 2. R. (VI. 171; — særlig: plante; forsæt vnge trær oc skær imper af i det sidste korteer. Hushold. Kal, 5;- forsett nu hen din timian, Gerner, Hesiodus. 180. —
• 2) drive afvejen, slå til side, afbøde; vi, som bleffue aff stormen forsætte, De 12 Patriarkers Test. il; huileke (0: skibe) vinden forsette vdi Haffuene Krog fra Trawen. Hvitf. VI. 264; — begynte denne Bent at lege met sinnift, kaste den frem oc tilbage, lig- eruis, som hand vilde hugge, stinge oe forsette met den, som en fecter, der bereder sig til kamp imod sin gienpart. Vedel, Saxo. 488; kom hun med et skuffel og slog ind efter hovedet paa Christen, og han forsette hende slagene med værget (1588). D. Saml. 2. R. VI 345; hug, han imod unden op et forsætt strig imod skuftl- en. med værget. sst. VI. 345 (her egenlig: et imod slaget. reitet hug, påradehug). —
• 3) sætte fejl, bringe i ulave; huad kand vere forset eller forseet vdi bogstaffuerne, ord oc nogen faa aars tal. Lyschand. 707; hand var forsæt med sin baglast oc løb paa den eene side. P. Nesen. 180.) opsætte; saa lærde wi sager paa tydsk maniere fra en tid til 2uden afforsættesoc forhale. Hvitf. IV. 508. — 5) sætte i (for høj) afgift; en del af godset er saa meget højt for- satpaalandgildet (1651). Hist. Td skr.e 5. R. IV. 527. — 6) give en til. sætning, blande; meel, malt oc alle saadanne vare vorder nu yder- mere forsætte, end fordum veret haffuer. Hvitf. IV. 669 (= verder my met,rsetter. Dipl. Norveg. VIII. 349);om hand, som meenes vel, Strasborger saft vil smage, da troer mand ikke, j den skal hannem deert behage, thi den af Svidseren vel vorder såa for- sat, at hand en taar af den ej skal begiære brat. Bording, IL 72. — 7) ødelægge, bortodsie, sætte til; dem angrede, at de deris godtz saa forset hagde. Chr. Pedersen. I, 99; saa mange fattige mennicker forsettis aff wantøgt oc forsommilse. P. B)ie- sen. 145, 85; tm. forsette. sst. 315;1559). Rosenv., G1.D. I. 278; den, som vil forsætte menigheden. Hvitf. VIL 275; Psalmedigtn. I. 3842; alt det, vj thill hobe monne samle, baffuer hand forsat. D. Saml. VI. 208; (1615). Rosenv., Gl. L. IV. 326; H. H. Skonning, Hed. Phil. 765; som paa dobbel hafver forsat de penge. B. Tott. I. 171; som hyrden, naar hand seer, at engene forsættis med megen fæ-drift. Kingo, Chr. V. an- hang. c1; at drage ind udi Sverrig var kun at forsætte foleket-oc kand skee bringe sig selff paa større ulycke; P. Resen. 94; det er ikke skam at have lidet, men at have forsæt meget. P. Syv. I. 328. — f. sig 0: aftage, sætte sig; er det ey meget paa en nat, siugdommen har sig saa forsat. Dr. Hielpeløs. 59; ald grumhed formildis oc forsetter sig. B. Tott. JL. T7. — 8) pantsætte; en guldkiede, som Niels Kaas haffuer pantsatt for170 daller, och thend tid forte kiede er forsatt for for" summa (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 808; sidenn maa hun samme steen forsetthe eller sig affhende (1595). sst. IV. 447; laante hannom hans clenodier, huilcke bleffue forsatte vdi Tydsland. Hvitf. VIL 46; for. mangel skyld aff pen- ninge haffuer hand maat forsætte han- nem lolland. sst. III. 24; maa ejeren den aarlig indkomst paa vis tid for- sette for den gield. Chr. V. D. L. 5-2- 65. — nt. n. D. Mag. I. 263, not. 27; Reinhardt, Valdem. Atter- dag. 597. Smlgn. Sch. u. L.: vor- setten; ht. versetzen; sv. forsåtta og sætte ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᛅᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.