Forså

Old Danish Dictionary - forså

Meaning of Old Danish word "Forså", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Forså can mean:

  • go.
  • 1) bestemme; om wor Herr thet saa farsehet haiffuer (1400). Molb. o. Peters. 102; (1438). D. Mag. I. 99; nar Gudh forseer och tilladher, at konningh, skal wellies. (1436). 'Gehb. Ark. Årsb. IL 85; Dipl. Chr. I. 1; haffuer Gud forseet, at jeg skal frelsiss, da skeer det. Chr. "Pedersen. JL. 155; I. 881; P. Bliesen. 24; Rosenv., Gl. L. V. 179; hun maa tage seg en ecthe hossbonde att leffue mett uti echte- skaft, huor hende Gudt thenn forseet Dafiuer (1587). Rosenv., Gl. D. II. 64; P. Smed. c2; huert menniske er forseet oc skicket sin time, naar han ska) dø. Herw. Weigere. 221"; saadant alt tilforne at være forseet oc beskiært. B. Tott. IL. 6; hvad der er forseet af Gud, vendes aldrig. P.Syv. I 387. —
  • 2) sørge for, for- syne med; scal man thom met spisan oc kost thera nøthorf forese (1397). Geh. Ark. Årsb. IL. 29; skicke, hworledes han skal forsees oc for- lænes. Dipl. Chr. I. 108; domer oc høfdingæ hadhe the, som them 90 Jandhen skullæ forsee. Rimkr. 88; Hr. Michael. 88; Chr. Pedersen. V. 343.20; P. Eliesen. 146; han huercken huswaler oc forseer fattige widuer oc faderløsse børn. Malmeb. 12; Rosenv., Gl. L. 1V. 3; troe Christo, som oss forseer wor nering. D. Mag. Il. 151; hadde hun oc ey forseet seg med det, hun skulde paa- holde. Tavsen, Post. vinterd. 42; it land, som ieg forsaa dem met. Ez. 20.6 (1550; Luther: das ich ihnen versehen hatte); (1594). Rosenv., G1. D. IV. 397; den største part aff dem icke er forseet med noget klæde- bon. B. Tott. IL 27. — min hest, hamndt er wel for sen. Grundtv., Folkev. IV. 95a — for sin. sst. IV. 95. — særlig forsørge (en kvinde) ved giftermål; iomfru Graa vaar trolofiuet en vanskabt kempe ... dette. fortrød hannem, at det ædle, kongelige blod skulde saa ilde forsees. Vedel, Saxo. 6; gaff hand hannem Oluffs moder til ecte, thi der vaar ingen, met huileken hand kunde bedre for- see hende. sst. 117; Jjgesom den ilde forseer sin daatter, der gifver hende den, der handler u-tilbørlig mod sin hustru. B. Tott. 1 90. — 8) f. sig 9: se sig om efter, be- give sig bort, flygte; haffde hen- nes venner icke betiiden met suar guld och pennings spild forseet seg om noghre egiptisehe iordemoderer (1580). D. Mag. 1. 99; da forsaa han sig oc gik bort fra dem. Gal 232 (1550; 1607: vndslog oc fra- skilde hand sig self); saa.Jenge, til hand met stor haanhed kommer igien- nem byen oe maa forsee sig. 1. Smid, Lægeb. I. 23; forsaa Chrest- enn Pexssenn sog hiemeligenn aff Janditt (1557). Rosenv., Gl. D. II. 170; Pallåd., Visitatsb. 68.5;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛋᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

go.
gærningsord (verbum).
et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
t.
tysk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑