Forrykke

The Old Danish word Forrykke can mean:

• go. 1) fjærne, bort- tage, fratage; tiltalliitt Gunde Lange her Lauris fore nogett sølluff oc mennte, att her Lauris skulle haffue thet for ryekt mett wmynde (1587). Khist. Saml. VU, 506; vor thieris skrinn opslagenn och tieris gods borttagem och forrygtt thenum fore (1558). Ro- senv., GQ. D. II 200; forruct (1595),sst. IV. 444; eders sands, sind méd all fornufft derfor er eder saa forruckt.Ranch, 332; lod hand deris oc først- endommens fellitz breffue forrøeke oc bortføre til Sønderborg. Hvitf. VIL18; forruckt. Hvitf., Bispekr.-r8y; den, som Gud haffver gifvet sin naads- ens gaffver oc siden forruckt hannem den. Synders Speigel. JL 149; 1. 75. — If. gå tabt, bortkomme; samme panthebreff. met andre flere eyendoms-breffue er hans suoger for- kompne och forryekede fore (1840). Rosenv., G1. D. I. 57; endog de første documenter ere oss vid for- sømmelse slet forryet oc fra kommen. Lyschand. 51; naar voris førlighed os vorder forruekt. H.H. Skonning, Hed, Philos. 888. — 2) forstuve, forslå (sig); af samme fald haffde kongen støt oe forruckt sig noget. Hvitf. VI. 303. — 8) forstyrre; enda umager oc forrycker det onde hende (0: viljen) mere. Comenius, Opladhe Dør, $ 368 (= Jat. dis- trahunt). — 4) henrykke; endog Paulus' haffde været forruckt indtil den tredie himmel, Synders Speigel. 11. 878 (= 2. Kor, 12.2; Chr. Pe- dersen: optagen; 1550: vndryet; 1607: hemyet). — 4) gå bort; der met forruchte” de føa huer andre. Hvitf. VIL 13. Smlgo. Sch. u.L.: vorrucken og rykke ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚱᛦᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.