Forrette

The Old Danish word Forrette can mean:

• g0. 2 sørge for, yde? vndertagendis mad, øl, heste-foder, huilcken den skal forrete, som dennom bruger. Hvitf. IX. mml (folioudg. 1518: forrette) (= das soll von dem reich dargestreckt vnd vorsorgt werden. Chy. Mi. Mist. IL 118). Smlgu. t. Sanders, Wb.: vemichten 2; Sehmid, Schwåb. Wb. 432. Skønt ordet hos Hvitf. lod sig læse fore- te, går dette ikke an, da «te« ikke bruges om legemlige ydelser. — 2) afgøre, dømme, forlige; all tvist haffuer forbemelte konge forrettet oc sonet, Hvitf. VINI. 501; fore kommer demom da nogen tuist, som dj iche forrette kunde, da dett for borge- mester och raadt thil endelige affsked att jndkomme (1642). Gen. Ark.sb. JW. till. 117; dissero, dicendo rem dijudico, forretter, Colding, Hty- mol. 1157; hvilcken største parten aff fornæfnte skeeds-rictere forrette oc affsigendis vorder at hafve forbrudt den fordrag. P, Resen. 219. — 8) vidne, beedige; then man, som ward i hæl slaghen ... wil biscoben forrette thet innen sex vgher, at theticke skedhe aff hans brødh. Barner, Fam. Rosenkrantz. I. dipl, 97. — 4) henrette; siden lod kongen for- retthe alle disse bønder, som giorde denne oprør, andre bønder till exempell och redssell. Chr. Pedersen. V. 491.14; Christenn Jenssenn, somr for- rettett ble (1537). Rosenv., G).D. II. 23; naar legemet skal opstas i ære, -huileket her saa skendelig for- rettis. Tidemand, Post. I. 72; saa førde di hannem thill Roskyld-bye, der moene di hanem for rette, Grundtv., Folkev. III. 425b. Smlen. Sch. u, L.: vorrichten og rette ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚱᚽᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.