Forråd

The Old Danish word Forråd can mean:

• 10. 1) råd, som gives forud; våre forraad saa gode, som bagraad, da foor ingen ilde, P. Syv. I. 210. — 2) overvejelse, for- mesæt; thet wydderlight ær, ath thet ey schethe aff forrath elder berathemodt. Rosenv., Gl. L. V. 227, 217; tumultuarius, som gørss vden forraadk. Vocab. 1514; med rett forraad oc willie skiuler Gud sin wijssdom. Tav- sen, Post. sommerd. 44"; aff foreher Oluff Libertz eigenn rette forraadt och motvillige (1558). Rosenv., G1. D. Il: 242; saa meget got Gud oss beræde, der hand nu hylder fler? øffu- erighed aff sin forraad oc store god- -hed. Ranch. 28; de haffde seyglet til Grønland met ret forraad, sam- tycke oc vilie. Hvitf. IV. 82 (= med retto forakt. Molb. 0. Peters. 19.); huo dennem holder eller vndsky(l)jder met vidskaff eller forraad. sst. IV. 654 — sv. vnskicker med witskap oc forradh. Hadorph, BiårkéaRåtten. 49. Smlgn. Schlyter: for rath; Scb. u. L.: vorrat. — 3) i nuv. bet. fk.; ther thill will behøffuis en stoer for- raadt bode paa fethallie o. s. v. (1587). n. D. Mag: I. 148; maanetlige ex- tracter, hvor af hand forrasden oc manquementen kand haflve for øyene (1690). Geh. Ark. Årsb. IL. 288; denne forraad ey forslaar, at enhver et lidet faar. Kingo, Psalmeb. 492; en god forraad af læsning (Langeb.). D. Mag. 1. 257. — stort forraad. Tavsen, Post. vinterd. 200. Endnu fk. i V. S. 0. — i f. 0: i vel- stand; schulle the andre (0: kirker), som ere wdi guoed formue och for- raadtt, komme the vformuendis aff deris indkompst thil hielp (1593). Rørdam, Univ. Hist. IV. 896. — t. vorrath er hank.; ». forrasd, hunk., se Aasen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚱᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary