Forpligtug

The Old Danish word Forpligtug can mean:

• to. pligtig, skyldig, underkastet; ware alle the. gode men. forplichtuge till att wnderuise oss ther vdi (1483). Geh, Ark. Arsb. II. 50; forplictige (1523). sst. Il. 79; Rosenv., G1.L. IV. 83; een part fore noghre frumme christne, theres bøns schyld oc een part aff miin eghen forplichtig tiennestachtighed til Guds ærhe: Avgsb. Bek. v. Sa- dolin. fort. 2; (1586). D. Mag. V. 12, 356; (1540). Rørdam, Univ. Hist. IV. 18; Pallad., Visitatsb. 13.4; (1572). Rosenv., G1. D. IM. 143; at heføne sin faders død, huilcken hand det aff naturlig kierlighed skyldig cc forplictig vaar. Vedel, Saxo. 128; huad aff huer vdi san maade bliffuer dømt, det skal dén anden vere for- plichtig til at exequere. Hvitf. VIIL 17; effterdi wi saa bundne ere saadan vanlyeke forplietig at vere. Dav. Lynd- say, Om Monarkier, 10; J2 pant- mend, som skal være forpligtig til at gaa til gaarder og giærsel (1697). D. Saml. Il. 236.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛕᛚᛁᚵᛏᚢᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.