Fornumstig

The Old Danish word Fornumstig can mean:

• to. fornuftig, klog; the formmpst- ighiste oc the beste, wi wiste, ther ilandit wære (1422). Geh. Ark. Årsb. V. 58; II. 37; (1652). sst. TIL till. 130; han war jen månd bode wiis oc klog, ther til war han fornwstig nog. Romant. Digtn. Il. 25; børn, som ore deglige, kloge oc fornymstige. Chr. Pedersen, I. 109, 116; Ro- senv., Gl. L. IV. 20; da kant du bespørie dig hoss fornumstige oc for- standige mend, Tidemand, Post. II. 13; Vedel, Saxo. 31; cordatus, for- standig, formumstig. Colding, Ety- mol. 248; Hexaem. 122; Bording. I 208; det vidste en fornumstig aft de gamle raadsherrer at sige. Ger- ner, Ilias. 24". — Som titel); hænge wii forserefinæ wore intzeylæ fore thætte breff meth flere ærlighæ oc formumstighæ mæntz intzeylæ. Dipl. Chr, I. 193; kom i rette for oss er lige oc formwmstige mand Jørien Hans- sen, wor nadigste herris embudzmandt pa kongsgarden (1521). D. Mag. IV. 344; (1689). Fynske Aktstk. 114; erlig oc fornumstig suendt, Frans Maltyssen, her Anders Byldis thienner (1858). Rørdam, Univ, Hist, IV. 60; forskrefne fornumstighe och be- skene mendt, borgmestere, raadmendt och menighe Køpnehafins indbyggere (1527). Kbhvns. Dipl. 1.368; (1584). sst. IV. 486. Jvfr. beskeden 2) og forsjunlig. Smlgn. Lexer, Mhochd. Wb: vermstio; Brem. Wh. TIL B31: vernimstig. Rydqvist. VI. 124: fornomstogher og ufornumstig ndf. — Fornumstighed (mymstighed), no. = fornumst; -merkiss iomfra Maries store vissdom ov fornymstighed. Chr. Pedersen. I 58; fomwmstighed. sst. I 188; forvden al raad, skæl och $formumstighed, H. Smith, Hort. syn- onym. 16%; som haffuer giort' sit arbeyde met visdom, fornumstighed oc skickelighed. Præd. ?.m1; skulle imend bo hoss dem met fornumstighed, 1. Pet. 3r (1550; 1607: forstand). Smlgn. ufornymstighed,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚿᚢᛘᛋᛏᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.