Formu(d)e

The Old Danish word Formu(d)e can mean:

• go. bestikke; dom- meren havde været bestukken og for- mued (1728). D. Saml. VI. 148. Smlgn. mude. — Formu(g)e (formå), go. 1) evne, ud- rette, formå; hanikkæ skal formwghæ giffwe æffter wyrdnyngh. G1. D. Bib. 3. Msb. 27.6; at the her effther dess beddre skulle formoghe theres byskath; vt at giffue (1504). Fynske Aktstk. 92; hand skal inted formue. Amos. 2.4 (1580; 1607: formaa) — nut.; han for mog enthet harnisk. at bære. Romant. Digtn. IU. 1796 = for- maa. Chr. Pedersen. V. 122.20; for- moge, Rosenv., Gl. L. IV. 98; om wii thet ikke formue (1527). ;n. D- Mag. 1. 186; aff alt det, vi formoffue. Psalmedigtn. I. 3b; huad som wiformue. 1. Makk. 12.23. — formaa fornefnde soldan våh at kommæ af folk. Mandev. Rejse. 22.6; :Ro- senv., Gl. L. V. 28, 128; (1830).Kbhivns, Dipl. Ul. 233; alt det, jeg formaa. P. Smed, h2'; ieg formaa alting. Fil. 4.12 (1550; Chr. Peder- sen: formaa&r); formaar hand icke it faar. 3. Msb. 5.7; du formaat inted. Tidemand, Sjæl. Urtegd. q6"; hand formaa. sst. e3'; huad hun formaa. Tidemand, Post.IL. 13"; Grundtv., Folkev. II 288b. — dat.; kwnde eller formotte thet icke affyerie (1483). Geb. Ark. Årsb. I: 50; formatthe han icke oc tesse bødher uth atb giffue. Rosenv., G1. L. V. 200; handtt ville giffte mester ;iffuer Jull altt, handtt formotte (1539). Rosevv., GI. D. II. 108; (1578). sst. III. 204; offuerfalt. den, som mindre formaatte. Vedel, Saxo. 104; Hvitf. VIIL 235 (1646). D. Mag. V. 64;- de ved lige kunst formaatte lige meget. B: Tott. I. d4; 11. 258; hvis: Randers for- maatte at oprydde revieren. Randrop, Randers March. 17. not. 43; at de kunde forfare, hvad hand. formaatte udi marcken. P. Resen. 116. — ti. a) evnende, mægtende; den aller- højeste skaberes alting formuende fing- er. Hexaem. ttbl. -— b) formu- miende, havende råd til; de, som icke saa formanendis ere, at de kunde kiøbe vdi apotecken nogen aff for sereffne lægedomme. H. Smid, Læge- bog. I. 158"; huer formuffuendis schullehaffue en goed bøsse (1646). n. D. Mag. Il. 303. — Bgr.; af de for- muenste kirker (1%/9 1634), Sæl. Tegn.(4.1) — f. sig = formuge; en armer synder, som sig ey selff formaatte stort. Psalmedigip. I. 178b; senectus de- feet, som kand oc formaa sig icke meere. Colding, Btymol. 377; min krop sig ey formaar, min kraft i mforgaar. 3. Terkelsen, Astreæ Sjungek, TIL 137; fra diefiuelen lift siæl bevare, at band inted formaa seg. Bredal, Bornespejl. 28; icke heller kand lycken formaae sig noget mod hannem. B. Tott. IL 207; jeg vil mig ef meere nu paatage, end mine skuldre frem forman sig vel at drage. P. Syv, Cimbr. Sprog. 148; hold dem der met arbejde og sult, til de formaatte sig ej mere. P. Syv. II. 58. — de kunde intet formaa sig imod hannem. Lyschand. 105; Rysseren kunde intet formaa sig imod dennem. P. Resen. 279. — 92) udvirke, opnå; en deilig datter, som soolen friede til oc hendes gunst formaatte, Hexaem. 127; naar frieren formaar det, ad festemoen skal trolofves han- nem. Comenius, Opladne Dør. $ 591. — 3) byde, udsige, inde- holde; meenthe hemitsfogedens dom icke skulle formaae eller hinde thil- holde at giøre hinde udleg (1588). Rosenv., G1. D. IV. 124; hueroken Jougen eller recessen formaar eller tilholder neffninge udi saadanne sager at skulle opkreffuis (1590). sst. IV. 167; icke heller banns breff skall formaae nogett forbrutt att were (1592). sst. IV. 348; landskatter, hand sig en tiidt lang haffuer tillholdt,. ocå icke hans forlenings breff thet for- maar (1596). D. Mag. IV. 261; den bolstiske krønicke formaar, at Niels Ebbesøn skal haffue tient hannem. ; Hvitf. III. 418; om hellers er skeed, som dieten formaar. Vedel, Tragica, 79. — 4) falde ind; her formamrg it exempel hos, som er skeed våj Italien. Hvitf. VIL 207; her formaar mig en historie, som haffer sig til. dragit. sst. 1X.ee4. — 5) formode, mene; formwier ieg, at ... tha mene jj aff thettæ sisthe slag. P. Eliesen. 159; jeg formoger, at cristhet folk bør 'at haffue »nogher bædre mening + om sancto Clemente. sst. 232, 170; huileke the end mw (formoffuer ieg) til stede haffuer (1530). D. Mag. I. 92. Egenlig ikke andet end en fejl. agtig skrivemåde for formode; jvfr. d. 0. bet. 3) og våde. Smlgn. Sch,ig u. L. V og VI: vormogen og muedf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛘᚢ(ᚦ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.