Forlore

The Old Danish word Forlore can mean:

• go. miste, spilde; det er alt forlaarit arbeyde oc wnyttig ting. Herm. Weigere. 257; perdo, ieg forlorer. Turson, Vocab. 309; Psalmedigtn. 1. 78b; forlorer ieg mit liff. H. H. Skonning, Mirabi- lia. nat. y9; erlange det ævige Hf eller oc forlore det. sammes Iled. Philos. a4, 924, 879; forloffrit. Grundtv., Folkev I. 46b; guldet forlaarer dog ikke sin værd. P. Syv, Cimbr. Sprog. 9; Luc. Debes, Kgl. Majest. 2; om begge øren vaar dig aff i stumpen skaaren, saa vaar din hore-sands dog icke saa forlaaren. Kingo, Valent. Korn. 2; Kingo, Psalmeb. 182; — tm. fortabt, vild- farende, fordærvet; dette er den forlaarne hob, som ingen fornufft be- tencker. Herm. Weigere. 40 (= nt. dyt ys de forlaren hupe, udg. 1549. 36); lige som itt armt forloritt faar s22 haffuer jeg Jøbbitt wdj mange aar. Kortvending.v. 1469; printzessen aff Condeaf en forlaaren skielm var stukken nær til døde. Bording. II. 179. — en f. hob 9: fortrop, strejfkorps; velites, den forlorne haab. Turson, Vocab. 88; H. Smith, Lib. voc. lat. 437; dernæst maatte hand slaa den forlorne hob løss. Vedel, Saxo. 157; hand haffde forordnit en forlaaren hob offuer broen oc 12 fenmicker knecte, som strax anfulde dennom. Hvitf. IX. g1. Swign. fr. enfants perdus. — som bio. tabt; Holland vil ej for- laaren give, men fegte. Bording. II 230. Ordet er dannet af t. tm. ver- loren, jvfr. sv. førlora og forboxge ovt. .

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛚᚮᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.