Forløbe

The Old Danish word Forløbe can mean:

• go. 1) løbe bort, gå hen, gå til ende; vandene skulle forløbe. Es. 19.6 (1580; 1607: skulle løbe langt bort; Luther: verlaufen); lod band våskære dette store vand i smaabecke, indtil vandet vaar forløbet. Vedel, Saxo. 23; der vinteren og vandet udi aaerne vare noget forløbet. P. Resen. 232. — blodet forløber en 0: han mister blod; blodeth forløbær thik til dødæ. Psalmedigtn, I. XXL.D, 147 b; blod et hagde saa forløbet hannem i hanss hustrugelse oc kronelse, at han sig inthet formotte, Chr. Pedersen. Il. 5; blodet hafuer forløbet somme. B. Tott. II. 68. —. huad straff lære- drenge og suenne skulle undergiftne være, som fra dennem (o: mestrene) forløbe (1649). Rosenv., GI. L. IV. 420; som udi krigen hafde været for- Jøbben paa en vis tjd. B. Tott. Il 33. — nær tiidhen forluben er (1518). Rosenv., G1. D. I. 38; nar aarit for- Jobet er. Rosenv., GJ. L.. IV. 134; naar the fire moneder ere forlobne (1576). n. D. Mag. I. 13; siden pintsedag sidst forloben. Ivitf. VIL 358. — f. sig i samme. bet.; indtil tiden forløber sig. Dan. 2.0 (1550; 1607: er foroffner); de sencke dennem met slacten oc forløbe dem selitue. Hos. 5. (1580;. ovst. 1589 har hertil som. note: de forløbe sig fra Gud); naar faaret det self forløber sig, da kalder hand det tilbage. Psalme- digtn. I. 71. — tm. forløben, for- dærvet; berobe then helighe Kircke for en forloben dieffls horæ. Tavsen. 189; ther ere icke andhet en forløbne oc forsoorne prester. P. Eliesen. 171; forlaabne christne oc menædere. Pal- Jad., S. Ped, Skib. r3'; din for- loben prest. Ranch. 83; her Jens haffuer dreffuidt syn skelms handell mett the forløffuene Maribo jomfruer. Khist. Saml. V. 613. — x) løbe bort fra, forlade; Eskalandretrym- de oc forløb slotthet. Romant. Digtn. Il. 1146 (= Chr. Pedersen. V. 78. 35); flt.: for lodæ. sst. III. 106.10 (== forløbe. Chr. Pedersen. V. 72.34); Chr. Pedersen. IV. 472.25 P. Elie- sen. 140; i haffwe theris tro baadhe kast oc forlobett. Biskopper(ne)s Gensvar. pp2'; flyde de, somme aff dennom forløbe sadel, støffle och harnsk. Rørdam, Monum. hist. Dan. I 615; en skelm, der viger tilbage oc forløber sin staalbroder. Vedel, Saxo. 37; de ved den pass forløbe hans rette toldsted, Helsingør. Hvitf. V. 66; n. D: Mag. Il. 22; desero, for- løber, forlader. Colding, Etymol. 1157; (1646). Geh. Ark. Arsb. III. ]till. 111; dersom ieg gick fra hannom med rytteriet, saa forløb aldt foleket hannom (1657). D. Saml. I. 31; her Juul et velberustet skib har fra deSvenske taget, som de forløbe selv. Bording. I. 408; efter at staald- broderen havde forløbet hannem. P. Syv. Il. 250. — 3) sætte på spil, sætte til; hand skulde offte for- løbet sit Jiff vdi krig, der som hans tienere haffde icke holdet disssterekere vact paa hannem. Vedel, Saxo. 304 (= ne singulariter in hostem procurreret. P. É. Millers udg. 667); hand, som ellers pleiede at holdis aff sine egen tienere, at hand icke skulde forløbe sit Jiff imod sine fiender i aarlog. sst. 805. — 4) fore- falde, gå for sig; hwat nw skeet oc forlubit er mellum oss oc Norges riges indbyggere (1489). Geh. Ark. Arsb. II. 49; effther thend handell, som forløben och besluttet er emellom høgboren første her Frederick och Køpnehaffns borgere (1527). Kbhvns. Dipl. I. 368; medt flere ordt, then- nom emellom forløb (1576). Rosenv., G1. D. IL 300; forløff (1590). sst. IV. 221; (1587). Rørdam, Univ, Hist. IV. 353; der dette vaar saa forløbben. Hvitf. I. pp1; III. 454; sone oc forlige alle forløbne sager imellem disse danske steder oc de Hollender. Lyschand. 567; (1645). Slange, Chr. IV. Hist. 1507; (1656). D. Saml. III. 208; iblant saa mange laster er der ingen, som jdeligere for- løber end utacknemmelighed. B. Tott, I. 4; hafve været raadgifvere til denne forløbne wlycke. P. Resen. 171. — f. sig i samme bet.; saa mand nock kunde bliiffue berettett, hwor sagen seg forløbben er (1547). Rosenv., G1. L. IV. 216; 1. Krøn. 29.30 (1550, 1647); (1551). Rosenv., GL D. I. 160; saa forløb sig det første hund- rede aar. Pallad., S. Ped, Skib. gå"; ihuorledis at sagen kunde for- Jøbe sig. Vedel, Saxo. 493; (1596). Khist. Saml. V. 612; krigen saa- Jedis forløb sig til lands. P, Resen. 159. Smlgn. Sch, u. L.: vorlopen; sv. førlåpa og løbe nåf. — Forløb else, no. I) løb, bortløb; -Carolus faldt vdi en hefftig febris, oc. vdi den hæde spranck en aare i hans mund, oc døde omsiger aff blodtzens forløb- i else. Lyschand. 615. — 2) gang, udvikling; forfare verdens oc tidens forløbelse. Lyschand. xxwv; en huer kand klavlige haffbe voris danske regementis forløffuelse, tiden oc kong- ernis fortegnelse paa en sted for øyne. sst. 157. Forloden. bio. forlods; præro- gativa, noget for vd aff det gode, som oss er Joffuit, forloden vd. Col- ding, Btymol. 1079.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛚᚯᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forløbe (II)