Forlænge

The Old Danish word Forlænge can mean:

• go. 1) tove (med), opsætte; om rigens raad vilde saadant konningens kor og ud- vællelse forlænge og opsætte (1586). n. D. Mag. III. 7; effther wor nad: ste herriis dødt och affgangh (huilek- ett then alsommectigste Gudt effther syn wilge will forlenge och forstrecke) (1525). sst. V. 81; din hielp du ey forlengde, til hielp komst du dem. Psalmedigtn. I. 107a; ssamme vor hølningh icke lennger kand fordragis ocb forlenngis (1586). Geh. Ark.) efÅrsb. JL. $1. — lade sig f. i samme bet. ; lader eder ej forlænge, men reder deres mad og gjører deres' senge. Br. Rus. 16. Smlgn. forlange 1) b. — If. i samme bet.; min herre for- lengis ath komme. Luk. 12.45 (Chr. Pedersen; 1550: tøffuer). — 2) op- holde, trække ud; så thett icke nv wydher giorsz behoff adh forlenghe e. k. matt. ther med (1543). Geh. Ark. Årsb. IV. 252; hvis den. halfve summa penninge, som mu til den 7% Junii er bedaget at skulle lefveris, kunde sig ofver den bestemte tjd noget forlengis, P. Resen. 258. — 3) læng- es; haffue wi forlengit aff eders maytt. selff at motte regieris. Hvitf. VIII fort. a8; forlengte jeg efiter den død. Psalmedigtn. I. 461a. — upers. med hensynsbetegn.; der effter for- lenger oss, oc wi begere. 2. Kor. 5.2 (Chr. Pedersen; 1850; oss forleng- is); mig haffuer hiertelige forlenget at æde dette paaskelam. Luk. 22.15 (1850, 1647; Luther: mich hat ver- langet); effter dig mig forlænger. Psalmedigtn. I. 1882, 1954, 4612. — lade sig f. o: kedes ved, bliveutålmodig; holder y her enn lydenn stund, y laader eder icke for-lennge, thaa skaall y sye dy gyldenne kaarum. Grundtv., Folkev. III. 2854; lader jer ei forlænge, med det første skal i eders afskeed fange. D. Mag. I. 311; jeg skulle icke Jade mig forlenge, ieg skulle snart anderledis accomoderis. Jammersm. 24. Smlgn. forlange 1) a og forlængte. — If. længes; wi forlengis oc hoss oss self effter børnenis vdkaarelse. Rom. 8.28 (1550; Chr. Pedersen: oss forlengiss); ex- specto, forlengis effter. Colding, Etymol. 1204; Ludouicus storlige forlengdis at see den stæd. Lyschand. 621; hun saare forlengtis effter Haag- ens død. Grundtv., Folkev. I 42; uy ynted forlengis epther wroe. Chr. IV. Breve. I. 399; Gud selv, som hand fra jorden her forlængtes til Bording. 1.31; de vare alle færdige oc forlængedis at søge fenden. P. Resen. 159, 87; — upersonl. med hensynsbetegn.; lad dig icke forlengisfter at vere dommere. Jes. Sir. 7.6 (1550; 1607: søg icke effter); hannem forlengdis effter skibene. Vedel, Saxo. 150; efter os hannem saare forlængdis. Kingo, Psalm eb. 36. Smlgn. længe.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛚᛅᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forlænge (II)