Forlægge

The Old Danish word Forlægge can mean:

• go. 1) lægge (sko) under; two hwiide for en hesteskou att forlegge (1540). Rosenv., G1. L. IV. 207. — særlig lægge forsko under? en stor friise hest om lagt 20 sl. oc samme hest forlagt 4 sl; en stor dansk hest om lagt en mark oc samme hest forlagt 8 huide (1524). denne | D. Mag. V. 317. Det har til den nyeste tid været almindeligt på landet kun at sko heste på forbenene. — 2) indfatte? vij rubiner, som er forsat som demanter, oc xvij smaa rubinner, som er mynnder forlagt (1578). D. Saml. 2. 'R. VI. 171. — 3) gøre udlæg, bekoste; doctor Christiern skulle forlegge vninersiteteth mett nogre pendinge (1542). Rørdam, Univ. Hist. IV. 14; hans kiøbmendt baffde nu befaling att forlegge os ophaald till Franefort (1572). Khist. Saml. VIL. 251; (1580). n. D. Mag. 1. 52; jeg selff haffuer Jadet indføre oc for- legge it byt tryokeri her vål Ribe. Vedel, Hundrede Viser. tilskr. ad; hues pantpenninge hand haffåe forlagt oc forstrakt for kong Erich. Hvitf. JIX. 312; VIn. 259; miig at forlegge pemningen och siiden taage snack derfor, ded er ynted myn Jeii- lighed. Chr. IV. Breve. I. 466; der hand kom for met sit regenskab, be- løb det sig en høy summa, som hand skulde hafve forlagt. P. Resen. 261. — If. få forskud; mange aff eder forleggis och fange meste parten eders fiske redskaff aff wore vndersotte (1548). Chr. JMI. Hist. suppl. 86. — 4) betale, erstatte; huilcken aars be- solding j wille forordne thenum at bliffue forlagd och tillstillitt (1582). n.D. Mag. I. 80; hues ther aff kannd hanum restere, lade hanum forlegge, fornøyge och affbethalle. (1584). sst. VI. 160; thill hand effterhaanden kunde komitt afistedt att forligge same gieldt (1595). Rosenv., G1. D. IV. 450 (af udg. urigtig forklaret: forlige); skulde hand i det ringiste forlegge dennem deris tering. Lyschand. 71; hannem maatte saadan hans skade i det ring- este igien forreleggis. P. Resen. 223. — B)lægge af vejen, skjule; skal ingen forkaste, forlegge eller omkom- me noget af tømmermændenis eller andris skibsredskab. Chr. V. Søe- Artikler. $ 150. — 6) spærre; alle veye oc pass er mig aff eders maitt. forlagt oc formeent at komme i Tydskland. Hvitf. VIL 100; hafde Gud vildet forlagt oss passen til det ævige lif. Jersin, Via vitæ. d4. — 7) bekæmpe, ødelægge, til- intetgøre; for” gords fasthedh skal nedherbrydes og forligges (1401). Becker, Orion (månedskr.). I. ; 376; theris stoore forfang oc.vbode- lighe skathe, som the i mange made meth forleggis ,oc forderffues (1472). Geh. Ark. Arsb. V. 69; Hell. Kvinder. 42.36; Brandt. 72.28; ther- fore øde giøres landenæ oc forlegges (1497). n. D. Mag. V. 150; hand skuldhe stormæ her til och forleggæ thet slodht. Tavsen. 5, 221, P. Elie- sen. 164; Bruun, Viser f. Refor- mat. 28; sit hellige ords forstand, som aff den. papistiske' thalmud vaar forlagt oc saa godt som ødelagt. Pallad., S. Ped. Skib. p6, gå; forligge. sst. d5'; Pallad., Visi- tatsb. 38.3; kong Herodes forfølde oc forlagde det gantske kongelige slecte aff Dauid. Tidemand, Post. I. 21; TI. 55; erebebispen skal hielpe dem emod alle, som oss oc vort an- hang ville forlegge. Hvitf. III. 218. — 8)krænke, forurette; thet haffu- er aldriigh werrett seuandt (9: sæd- vane) tiillfornn, fførr end sidsthe kon- ningh Christiernn thet begynthe ther mett acthendes at forlegghe huermandtz reth och øffrighedt (1525). n. D. Mag. V. 47; Ofte Skram er forlagt och forskifft i hans sødskindis skiffte (1573). Rosenv., G1. D. IL. 212. — 9) gendrive; the berøme, huorledes wor bekiendelsæ er forlagd och giort wdrow formedelss the helighe euangelia. Tav- sen. 180, 185; nu, the schulde giffue fraa segh, med. hues, the forlegge wor bekiendelsæ. sst. 186. — 10) for- følge, tiltale; dierwes nogen man bort ath fare met wor tol oc rættighed, tha haffuer wor ombotzman atb for- legge hanom med wold oc tyffnende 1807). Rosenv., G1. L. V. 299. Smlgn. isl. fyrirleggja; sv. førlågga; Sch. u. L.: vorlegen; ht. verlegen og uforlagt ndf. Som det vil ses, ere altså egenlig to go. sammensmeltede, jvfr. forbede. At lægge tonen på første stavelse af go. i bet. 3) (jvfr. Grundtv., Håndorb.), er vistnok en forholdsvis ny brug (jvfr. Levin, Lyd og Kjønslære. & 95; Molb., 0.: forlægge), ligesom den heller ikke stemmer med de tilsvarende ord i Svensk og Tysk (se ovf.), men for-udsættes dog i Rask's Retskriv- ningslære. $ 45.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛚᛅᚵᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forlægge (II)