Forlade

The Old Danish word Forlade can mean:

• go.
• 1) i nuv. bet. tm.: forladen; see hwor ynckelige er ieg forladen aff min w dødelige brudgom. Chr. Pedersen. I. 186; Ps. 102.s (Chr. Pedersen); er hand icke nu forladen; den naffnkundig oc glædelig stad. Jer. 49.2 (1550, 1647); skal jeg mig altid skrive blant de forladnes usle tal. Bording. I. 230; de Lif- lænder udi deris nød vare forladne. P. Resen. 65. —
• 2) efterlade; de skulle icke forlade en sten 'paa en anden i dig. Luk. 19.4 (Chr. Pe- dersen; 1550: lade en sten bliffue; 1607: lade); en bonde kom hiem at vilde huile sig oc forloed tømmen i marcken met langiernit oc skiærren. Hvitf. I. nn2"; effterdi hand forlod ingen arffuinge, falt det førstendomme Holsten til hertug Geert. sst. IV. 165; i leiren forlod de en biorn i en iern- lænke ved en pæl (1755). Suhm, Ny Saml. II. 1. 4. —
• 3) lade fare, give slip på, miste; maa jech edher bede, ath i for Jadhe edherwredhe. Romant. Digtn. Il. 126; ban skal ikke forladhe folket. GJ. D. Bib. 2. Msb. 4.1 (1550: hand skal icke lade folcket fare); Psalmebb. 1.27, 192; Il. 64; woris konnge skall hannd ey lenger bliffne, wden hannd forlader hans store hoffmod. Lud. de sto. Kanuto. v. 190; thersom hand icke will welwilligen thet (5: værget)forladhe fran sig (1589). Rosenv.,G1.L. IV. 174; der Josua hafide for- lat foleket fra sig, oc Jsraels børn vaare reysde bort. Dom. 2.6 (1550; 1607: haffde lat foleket fare); da for- lod hand stridzfolcket fra sig oc loed huer fare til sin stad igen. I. Makk. 11.28 (1850; 1607: hand forlod, alle sine hær, huer til sin egen sted); fore-. manne lade konninngenn, att hannd forelader saadan» hanns foretegtt (1559). Geh. Ark. Arsb. II. 100; Grundtv., Folkev. HL 172a; du bed dennom komme till krigs, der skal saa mangen fri helled forlade sith vnge liiff. sst. I. 47a; vi hafve slæt forlat barndom- men af hukommelsen. B. Tott. I. 47. — han haffuer forladet hanom aff sin dom oc til paffuens dom. n. D. Mag. VI. 103. —
• 4) undlade, høre op med; du skalt icke forlade at reffse dit barn, naar det bryder. Chr. Pe- dersen. I. 110; IL 71; Rosenv., G1. L. V. 181; forloodh iegh ey sielff ath kondgiøræ ether theris aerti och naturæ. Tavsen. 6; den, som forlader at holde paasken. 4. Msb. 9.13 (1550, 1647); Ez. 20.95. enddog at disse historier icke komme min arithmeti- cam vid, da kand ieg dog icke for- lade at forklare aarsagen til denne stads fald. Herm. Veyere, Regne Bog 28%; da maa de bierge deris gods ved dem sielff oc deris gods oc skibe bruge oc nyde, saa lenge de icke forlade at bierge. Hvitf. IV. 412; forlode vi at gyde, forlode det vel at flyde. P. Syv. I. 4. — 5) overlade; haffue wij forlatth burgemester och raad mend och menigh burger i Køpp- nehaffm altt wor closter och samledess, huess klenodie som ther er (1530). Kbhvns. Dipl. IV. 435. Jvfr. den sidste u. bet. 8) anf. prøve. — 6) eftergive, tilgive; da ynckedis herren offer den samme stend oc forlod hannem gielden. Matth. 18.27 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); huilcke i forlade synderne, dem ere de for- ladne. Job. 20.2 (1550, 1647); syndev er forladen oc tillgiffuen. P. Eliesen. 489. Smlgn. isl. fyrirlåta; Lund: for- latæ; Rydqvist. VI. 123: forlata; j Seh. u. L.: vorlaten.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛚᛆᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forlade (II)