Forkomme

The Old Danish word Forkomme can mean:

• go.
• 1) tilintetgøre, ødelægge, øde; om thu wilt løs (0: lus) for kommæ, Arnemagn.Hdskr. pr. 187. 93.7; Rosenv., GL L. V. 571; naar nogre memniske forkomme noget foster met vrter eller anden konst. Chr. Pedersen, I. 107; han skal forfylle deg, indtil dw bliffuer forkommen., 5. Msb. 28.20 (Tavsen; 1550: bliffuer ødelagdt); Tavsen. 252; presterne stiele guld og sølff oc forkomme, det med skøger. Baruk,60; søcte jeg al lempe oc raad at faa vist at vide, huor skatten stod oc hannem den samme at forkomme oc bruge hannem til min egen fromme. Herm. Weigere. 95' (her nærmest: fratage = nt. dat ik en van dannen brochte. v. 2240); den tredske foget, der forkom sin hossbondis gods. Pal- lad. S. Ped. Skib. a6; Pallad., Visitatsb. 80.22; Vedel, Saxo. 89; conficit me, giør mig til intet, for- kommer mig. Colding, Etymol. 877; der forkommer nyttige raad, paa det . de onde icke ocsaa derved skulde blifve hiulpne. B. Tott. I. 91. —
• 2) gå til grunde, medtages; iorden betacte dem, oe de forkomme .aff me- nigheden. 4. Msb. 16.83 (1580; 1607: omkomme); paa en stund forkom deris edelste byrd. Visd. 18.12 (1550; 1607: bleff forderfluet.) — dett forfrøssne ringe bodsfolek, som samme dag saa- ledis hver ved egen post var forkum- met, att de Jidet kunde udrette. D. Saml. IV. 318. Smlgn. Sch. u. L.: vorkomen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚴᚮᛘᛘᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.