Forholde

The Old Danish word Forholde can mean:

• go. I) holde; hafver hand fastforholdet sig til hans anhengere ... og udj denne uleylige tid forholden sig af weyen hos sine folek oc frender udi Stillinge. Chr. TIL. Hist. I. 376; er der effter lang tid forholden vdi fengsel. Lyschand. 460; at denneanordving icke forsømmis, saa alting, efter som det sig bør, vorder forhold- et (1643). Rosenv., G1. L. IV. 371. — 2) begive (sig); miste der en heel hob aff sit folek oc maatte forholde sig tilbage til Ementam. Lyscehand. 107; forholdt de sig imod den wilst- ermarckiske side til at følge dem. P. Resen. 17. Se også v. 1). — 3) henholde (sig til); Johannes Grand vilde icke anamme Rigastifft, forholt sig paa paffuens barmhiertighed, til hand anderledis oc bedre kunde bliffue forseet. Hvitf. III. 52. — 4) op- holde (sig); emodt øffrighedtz och prestenns minde sig udi prestegaarden forholtehe (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 153; hand forholt sig største delen til Bremmen ved tu aars tid. Hvitf. VII. 61; naar hand icke kunde pre- dicke for hedningen derjs offuerfald, da forholt hand sig met sine disciple til Turholt. sst. I. 45 (her måske i bet. 2); kom der vdi landet, huor hand self forhold sig. Lyschand. 18. — 5) holde tilbage, opholde, forholde; stiernerne forholde deris skin. Joel. 2.10 (1550; 1607: forhulte); ti forhulte hinde for, huad lydeligen gick inden tinge (1552). Rosenv., Gl. D. 1. 200; tm. forhullditt (159£). sst. IV. 416; strø deris guld oc sølf paa veyen for dem, at de der met skulde forholdis oc icke forfølge dennem. Vedel, Saxo. 27; dog kunde den oprictige mand icke forholdis, men, effter som loffuet vaar, møtte paa den berammede sted. Hvitf. I. 209; at de jo holde deris børn til sligt oc dem ingenlunde derfra at forholde (1843). Rosenv., Gl. L. IV. 354; de fremmede skibe, som var forholt udi sunden. P. Resen. 159, 79. — f. sig 9: blive borte, udeblive; som jorden tør, naar regnen sig om sommeren forholder, Arrebo. II. 143.— 6) tøve med, undlade, lade blive; der faare ville wi icke lenger forholdet at hugsvale eder. 1. Thess. 3.(Chr. Pedersen; 1550: fordrage); hand skulde icke saa iammerlige dræbe -dem men forholde at gøre det paaden hellige dag. 2. Makk. 15.2; kant du icke andet end røre ved mit Jeg- eme, lif oc gods, da maat du vel forholde det, thi du kant dog ingen skade giøre mig. Tidemand, Post. I. 84"; som forholder at giøre penit- entze til deris døds stund. n. Hem- mingssøn, Ligpr. 0. Herl. Trolle. d4”; Khist. Saml. VI. 394; dersom de forholde at lade dennem viie til- sammen (1582). Rosenv., Gl. L. IV. 8301 = Chr. V. D. L. 3-16-13 — kom hand oc bad kongen; at han vilde tilstede hannem at gaa ind i byen oc dissimellem forholdet med denne straf. Vedel, Saxo. 891, 522. — will ieg mett een blott serifft bewiise, huore Gud plejer att forholde oc forhale mennischins pljne, sliden synden er forladen oc tillgiffuen. P. Bliesen. 489. — 7) fortie, dølge for; dog kand jeg icke forholde dig, at Gother haffuer i sinde at ville tage dig fra mig. Vedel, Saxo. 95; jeg kand icke forholde eder, at jeg nu er foraarsagit at lade neder hugge alle mine galger. H.H. Skonning, Hed. Philos. 873. Smlgn. Seh. u L.: vorholden; sy. førhålla.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚼᚮᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.