Forhåbe

The Old Danish word Forhåbe can mean:

• go. håbe; wij haffåhe forhobbet, at alting skulde haffue bleffuit staaendis. Malmøb. 1v1; som ieg oc for haaber, hand ocsaa giør. Kgl. Bib. Årsb. HI. 279; spero, haaber, forhaaber. Colding, Etymol. 1209; Gud ingen baade af os kand hafve at forhasbe, B. Tott. I. 78; vi skulle frem i fliid og frugter gaa, som hand aff os for- haabte. Kingo, Psalmeb. 329; P, Syv. I. 181. — skal hand af nøden dertil drages, som dog forhaabes ej. Bording. II. 853. — f. sig i samme bet.; forhaabe sig at bekomme mange forleninger? Herm. Weigere. 8; for- haabendis sig at skulle komme vdi kongens trygge gunst. Vedel, Saxo.14. — If. i samme bet.; Jandsfolket forhaabides at skulde bliffue frij saa- dan en faster stad. Tidemand, Jerusalems Forst. b1'; jeg for- haabis oc, vat ieg selff skal komme. Fil. 2 (1550; Chr. Pedersen: baabis); (1541). Geh. Ark. Årsb. IV. till. 14; Vedel, Saxo. fort. 9; saadan løcksalighed forhaabis wi osssseligen at times. Hvitf. VIIL a8'; Grundtv., Folkev. III. 557b; jeg forhaabedis, at dend hecle psalmebog skulde bleffwet betimeligen udsat.. S. Povelsøn. b3; alle forhaabedes, at hand skulde komme til sin forrige karskhed. P. Resen. bl. — upers. med hensynsbetegn, i samme bet. ; thi forhober oss och inthet twiifle, at hans nade jo rammer thet besthe (1885). D. Mag. I. 190 (forhobe wii. sst.); oss forhobis, att wor naadige herre oc hans riiges raad skulle wor sag rettelige besinde (1530). sst. IL. 124; oss forhober, at wii haffuer saa trooliigenn thient (1536). D. Sam. I. 884. Smlgn. Seb. u. L.: vorhopen; sv. fåérhoppas og håbes ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚼᚮᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.