Forgørelse

The Old Danish word Forgørelse can mean:

• go. fortryl- Jelse, ved trolddom påført ulyk- ke; de, som frycte for forgørelse, haffue icke saa mielkende køer, som de wilde. Tavsen. 256. Forhade (forhæde), go. 1) øde- lægge, tilintetgøre; allæ them, som troode paa Kryst, them willæ iegr altijd forhædæ. Rimkr. k2; ridder skabeth wille the forhade. sst. 92; nu vil den oc den forlegge oc forhadeig. Pallad., .Visitatsb. 88.3; Toreld fandt landet oc foleket meget at vere suectede oc forhadet aff om- liggendis søerøffuere. Lyschand. 33. — 2) ringeagte, tilsidesætte, hade; ther mett adelen oc ridder- skaffbitt forhadett, fortrengtt oc for smoett wærett haffwer (1528). Geh. Ark. Årsb. II. 69; hwn haflwer meg saa møghet for hoed. D. Skue- sp. 56; naar han icke mere kan gøre gafm, da blifftner han foraetet oc forhadet. Hexm. Weigere. 176; Psalmedigtn. I. 287; forhadit hand euangelium. Hvitf. VII. 175; de, som skulde forlade, nu forhade. D. Sam). III. 98. sv. Grundtvig har, se Pallad., Visitatsb. 178, ment, at forhade i bet. 1) skulde henføres til isl. og n. forhaga (se Fritzner og Aasen) el. æ. d. forhægde, se Lund (sv. firi hægpa, se Schlyter).ette er næppe rigtigt. Ikke alene har nt. vorhaten netop bet. ødelægge, smlgn. Junge, Den nordsj. Almue. 378, men hade bruges alm. om at søge at udrydde, beskære (træer), jvfr. V. S. 0. og Molb. O. og hade ndf. I Grimm, Wb.: hass påvises ligeledes, at for- følgelse er ordets grundbet. Derimod er ordet mulig sammenblandet med forhæ, se d. 0.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚵᚯᚱᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.