Forgøre

The Old Danish word Forgøre can mean:

• go.
• 1) gøre skade, øde- lægge, gøre det af med; att theris moder skal ej forgiøre theris gods eller affhende. Rosenv., G1. L. V. 188; dreber hinde eller hand forgiør hinde i andre maade med troldomb eller forgifit. sst. V. 571; tror tw icke, ath wij kunde icke haffue ladet een karll taget hanwm aff dage eller oc i andre mode forgiort hanwm. P. Elie- sen, 121; hvem vil hans fødzelsret forgiøre. Ranch. 76; den tyeke, fuule luft os ofte meget krænker, forgifveoc forgiør. Hexaem. 114. — sv. Geh. Ark. Arsb. IV. 806. — særlig: gøre skade ved trolddom; hand wor mmett at forgiøre Frandz Matsen met troldom (1545). D. Mag. VI. 26. — wil nogher foghet saghæ ther apaa, hwi the taghe hans klæther oc hans gwods, han atæ, tha ær theth got at athschilgæ, forthy han hauer thet for- giort aff theres. n. D. Mag. VI. 54 (her nærmest = forbrugt). —
• 2) bruge uden nytte, spilde; han vilde sith glaffuen [ey] brat forgøræ. Romant. Digt». II. 297 — han wildæ sith glawinæ ey brat røræ. sst.I. 117. — f. sig 9: gøre noget galt; mand kand snart forgjøre sig, men ikke forspøre sig. P. Syv. I. 408. —
• 3) forbryde, bryde; stigher nogher konings hus, hafue forgiort sit liif. Rosenv., GI, L. V. 82; (1499). Geh. Ark. Arsb. V. 84; hastarium, selg- else, som forgiort gotz selgis. Vocab. 1514; ieg ved dog en anden sag met jham, faar huilcken han haffuer sit j Dliff forgiort. Herm. Weigere. 149; P. Smed. c4; huilcken missdeder, som sinn hoffuidlodt oc guotz forgior- eundis vorder (1570). Rosenv., Gl. D. HL. 115; saavjt bøder paa deris grunde forgiøris. A. Berntsen. II. 145; skal hand (o: tyven) til første ting føris og der hændis dom, hvad hand med saadan styld og misgiærning forgiort haver. Chr. V. D. L. 6-17-4, — maa mand lade rette offuer fred bryderen oc i ingen maade der met forgiøre denne fred. Hvitf. IV. 99. — f. sig 0: forbryde sit liv? om nogen prest, som forgiør sig selff ellerseng, y fyre eller fem dage forherder sig oc ey vill giøre hans schriffttemaal (1821). Rosenv., G1 L. IV. 17. Smlgo. Lund: for- gøræ; Sehlyter: firigæra; isl. fyrir- gera.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚵᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.