Forgive

The Old Danish word Forgive can mean:

• go. I) bortgive, sætte til; vadeligh mwndæ han gøræ tha, han vilde sith liiff forgifue saa. Ro- mant. Digtn. II. 158; thu skalt tith Jiff ey swo forgiffue, ath thine vuennefor ower thik vold. sst. II. 160; Moth. — 2) tilgive; hwn wil eder altingest forgive, thet j slo hanwm til. døde. Romant. Digtn. I. 46; II. 75; forgit mig synder mynæ. Hr. Mi- chael. 86; Psalmebb. I. 39, 69; P. EBliesen. 275; Gwd forgiffue edber edhers synd. D. Skuesp. 102; att hans kon. maj. will mindeligen: oc gunsteligen forlade och forgiffne meg thet(1536).D. Mag. III. 84; Grundtv., Folkev. III. 44; dersom udi denne krig noget af des indbyggere kunde være forløbet, som den ene eller den anden kunde hafve forarget, det ilige- maade være ophævet. og forgifvet.| Slange, Chr. IV. Hist. 1508. — 3) forgifte; forgiffuit er hierte, tancke oc sind, Psalmedigtn. I. 78a; den drager wd det forgifvet blod. n. M.en. Aalborg, Lægebog. 228; the haffwe indførd theress meening indi schrifften och forgiffweth och forkrenckt hindhe met theress forgiffteligh meening. Tav- sen. 84. Smlgn. isl. fyrirgefa; æ. i sv. forgiva, se Rydqvist. VI. 122; Sch. u. L:: vorgeven. Se også fore- give.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.