Forgæves

The Old Danish word Forgæves can mean:

• bio.
• 1) for intet, uden ; betaling; ieg forkyndede eder cuang- elium forgeffuis och lJeffuede aff de andre cristne menigheder. 2 Kor. 11.7 (Chr. Pedersen, 1550; 1647: for intet); jeg vil købe det aff dig faar sine pendinge, thi ieg vil icke gøre brendoffer aff det, som ieg haffuer forgeffuis. 2. Saml. 24.24 (1607: for intet); i skulle foo nogh forgeffuess Wdhen aldt werd. Tavsen. 11; kwnne han forgeffuis reghere landt oc riige, tha schulde han thet giøre. P. Elie- sen. 214; Christi fortieneste, ssom er oss forgefis giffuet och schenekt.En mærk. Disputatz. 4; (1588). Rosenv., G1. D. IL 70. — til f. i samme bet.; til forgeffwes haffve i anammet, forgeffwes skwlle i och giffwe. Malmøb. 19" (= Matth. 10.5; Chr. Pedersen. og 1580: forgeffuis); sogne- præsterne ere deris Jon værde oc ikke meere pligtige at tiene dem til for- gævis end andre deris sognefolk, Chr. V.D.L.2-28-11. —
• 2) uden straf; huore manghen fattig pljge ther ow forgeffuis beliggis aff forløben oc for- soorin skalke. P. Eliesen, 289. —
• 3) uden fortjeneste; hym- merligh fortieness icke aff noghen menneske, men ebuo thet will haffwe, tha schall hand haffweth forgieffwes for Christi skyld, Tavsen. 55; Obri- stus frelste oss fra den ewige død aldelis forgeffuis faar vden all vor fortieniste. Chr. Pedersen. IL sv. —
• 4) uden møje, med lethed; tha er thet vel tilbørligt, ath de fonge- mact offner migh forgeffuiss. Chr. ; Pedersen. 'II. 361; der rende ieganss ypperste kempe vdaff forgeffuis.st. V. 1650; drog han vd aff stadenoc. slo hannem meget folk aff for-8). geffuis. sst. V. 192.35; holt kongChristiern torney och rende dem allff deris heste aldeles forgeffuis. sst.V. 501.25; ligerwiiss som then, therer mod hug oc slag, att hand skalke huggis eller slaas forgeffwis. P. Eliesen. 480. — 5) til f. o: tilgen nytte, forgæves; tha schullethe haffwe giortt saadan theris om-tning oc lange reyse till forgieffwes; (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 183;wi haffue icke den mact, oss er aff Gud giffuen, til forgieffues. Kirke- ordinans. 1589. ag; hun (9: øvrig- heden) fører icke suerdet til forgeffs. Herm. Weigere. 10 (= Rom. 10.4; Chy. Pedersen og 1550: forgeffuis); Gud dyrckis oc æris til forgeffuis met dem. Pallad., S. Ped. Skib. q7"; actum ago, arbeider till forgæffs. Colding, Etymol. 22; den arbeyder til forgiefvis, som icke tager sig det for, som kommer hannem læt. B. Tott. IL 76; det er til forgiefs' at drifvis til det, som mand af naturen er til- bøyelig nock til. sst. 1. 83 (her nær- mest = overflødigt). Smlgn. Sch. u. L.: vorgeves (to vorgeves) og med hensyn til overgangen i bet. gr. dw- os»; hebr. DP. liger paa syn sotte

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚵᛅᚠᚽᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.