Forforde

The Old Danish word Forforde can mean:

• go. føre, befordre;, hwo som saa till them komme, tha skulle the ey plictige være saadane ath forforde oc fremskicke paa theres bekostningh (1516). Geh. Ark. Årsb. TIL. till. 24; atj ville lade fliitheligen forforde samme vore breffue (1533). n. D. Mag. V. 137. Swlgn. forde. — Forfordre (forfordre), go.
• 1) = forforde; met brefine eller hemeligen bud beskicke, forsende eller forfurdre (1586). D. Mag. IL 85. —
• 2) frem- me, hjælpe; then skall annamme sagen til sig och til rette forførdre (1521). Rosenv., GI L. IV. 27; som then, ther saadantt wor herris Christi budt bør sønderlig att forførdre oc tillhiellpe att wdi alle maade fuldt- giøris (1527). Tavsen. xv; skulle wij weere forplictuge Danmarcks riige att formere, forfordre. och forbøige (1536). Geh. Ark. Arsb. JL 83; (1557). Rørdam, Univ. Hist. IV. 91; hun skulde till sig thage: hans daatter, forfoudre same barn udi all tuet oc erliigheidtt (1567). Rosenv., G1 D, IIL 46, 76; (1592). sst. IV. 325; (1572). Khist. Saml. VI. 343; (1583). n. D. Mag. II. 281; m. Knud Walekendorff waar kireke verie oc forfordrede oc tilsaa, at samme arbeyd gick for sig. Hvitf. VII 24. Smlgn. Seh.u. L.: vorvorderen og fordre ovf. "—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᚮᚱᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.