Forfølje

The Old Danish word Forfølje can mean:

• go.
• 1) forfølge; han forfylghede them wt til Dan. Gl. D. Bib. 1. Msb. 14.4 (1550: forfulde); swo længæ the igeen komme, hvwilke som hafthe forfylgeth thæm. sst. Josva. 2.22; forfyliændhe. sst. Dom. 3.13; vden eders naade forføl hannem met mact. Herm. Weigere. 13%; fit. forfylge. sst. 15%; kong Herodes for- føldedetgantske kongelige slecte. Tide- mand, Post. I. 21; hvad vor skyld oc brøde vaar, de oss saa forfølgede. Hvitf. V. 70; IV. 301; de oc deris Jande aff hannem meget fiendtligen bleff forfølget. sst. V. 65; VIL 292. —
• 2) følge, udøve, udvikle; theris fodspoor meth eth goth lefineth at forfyllge och fulkomme (1441). D. Mag. 3 R. I. 108; skorlefineth, hwn ær then wdyth. ... jeg hennæ thi wer forfwldhe saa. Rimkr. b4; skal han forfylle messen effter den wedtagne sed. Kirkeordinans. 1589 c1; skulle de (9: præsterne) ikke lade seg nøye der med, huilekelunde det (0: ordet) kommer fram, men med retskaffenhed skulle de bequemmelig forfyllet som Gudz ord. sst. c7"; (jvfr. Rørdam, Kirkelove. 56, 60). — 8) fortsætte, vedblive; thet samme Malmøs bog siger att closterlefinet war ij gam- mell tid een frij handell till att for- folge eller offuergiliue. P. Eliescn. 460; hvilcket nu skall begyndes oc sliden saa forfølges aar effter aar (1537). Rosenv., G1. L. IV. 180; (1542). D. Mag. VI. 232; (1576). sst. II. 198; er vel mueligt, at nogle haffue forsøgt det oc haffue kædtis ved at forfølge det, eller ocsaa, om de end- skønt haffue forfuld deris arbeide, at det er dem icke Jyckedis. Vedel, Saxo. fort. 18; Hans Mickelssen begynte at forhøye gaderne, huilcket borgemester Jørgen Kock siden for- fulde. Hvitf. VIL 864; (1593). Rør- dam, Univ. Hist. IV, 394. Smlgn. Sch. u. L.: vorfolgen og følge ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᚯᛚᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.