Forfare

The Old Danish word Forfare can mean:

• g0. 1) fare frem (med),udføre; hand: gantske merckelige haffuer forfaret oc begaaet eders naadis budskaft, verff oc merekelige ærinde nu paa denne reyse. Hvitf. VIIL 255; hand forfarer ilde med sine egne sager o: bær sig galt ad. Moth. — 2) fare bort, forsvinde; skyerne for- fore for hans elare ansicte, haglen oc ildens kull forsnonde for hannem. Ps, 18.13 (Chr. Pedersen; Vulgata:ansierunt); den luft oc hvæser ud oc med et pvust forfarer. Hexaem. 48; at vi maa saa stoor en juleglæde faa, som aldrig kand forfare. Kingo, Psalmeb. 99. — 3) gå til grunde, blive ødelagt; tacke Gudt, ther thenom. icke lader forfare wdi fattig- dom. P. Eliesen. 150; de følle oc forfore. Ps. 94 (Chr. Pedersen; 1550: ere omkomne); da hafde det aldelis forfarit, at der haffde aldri bleftuit it splinder igen. Pallad., S. Ped. Skib. h5; at han voss vdi slig nod beuare, at wi icke slet forfare. Herm. Weigere. 71; alt det, kongen der aatte, det forfoer aff Guds straft. Wvitf. It. 278; dersom denne hafde forfaret, da. hafde jeg icke kund Jefvet, B. Tott. L. 119. — f. i samme bet.; hwi føddes iech til verlden, hwi for fors iech ey i modherliff. HM. Suso. 29.13; n. D. Mag. II. 332; Gud wil seg sitt folk forbarme oc Jøse the forfarne. Psalmebb. I. 84, 184; der er mere skade, ath en siell forfariss en twsinde menniskess kroppe. Chr. Pedersen. I. 107; Tavsen. 48; Kgl. Bibl. Arsb. II. 278; fordi ey straxpengene er i hand, forfaris i siugdom mangen mand. n. M. Aalborg, Læg-ebog. 1633 a57; at du forfares Israel, hvem kandstu skylden give. Bording. I. 244. — 4) prøve, undersøge; vilde han detk visselighe forfare meth disse fristelser. Chr. Pedersen. I. 262, 889; Malmøb. Lxxv; — forst forfore the forte kireke udennom (1558).Rosenv., GI. L. IL 255; som de forfore.oc forsøgte den gong. Pallad., S. Ped. Skib. e2; Pallad. i D.Mag. III. 59; våsende. hand Thorkild at forfare saadan leylighed. Vedel, Saxo. fort. 5; explorare, forfare, forsøge. Colding, Etymol. 954; dristig. mand kand meget forfare. P. 5SE se) SE Sren om, hud Kende hL ende te, forlere aff levlighet Oh TDi 1. 873; forfore St In haflde uemplet 00 koving 3 Oh han hate Srermplet OSS KoHanee mpDen, (1900 Mn tbrrers 00 Inote nd I alle mande. D. Mag. M 190: 1. 814; Math. 2103 Mark, Me hr. Dedersvn 1500, 1647): sSe en giske tiet, db De en tten gl hertogen af Lotryngh. or draftaen tyl kovren (1549). Geh. Ark Årsb. IV. Do Hs friere vd sin Gå. Vedel, videre til at forfare vdi sin tid. VedelHundrede Viser Ill. 16; da skal lNS en oresN/ LYWår fremfæb. 84, — især i tm. erfaren, kynd-fg han vor en notarius, meget for- ren. i atskillige konster. Chr. Pe- hen. så 46: P, Eliesen, 128; UV Ruse 61. L. IV. 27; fe jrmere att wærs ther presterne bor ydermere ål æreforamne Wi, Malmob. 29; 1. Kø. Sar (1850, 1847); den tid disse høhørde denne tale aff den gamle mrlanne hane. Hej. Weigere, å: inend var den lærdeste og skikkeligsteog den foriaenste. n. D. Mag. HL. $; de olie, orfarite hemer oe fudre. Lyschand. 280; nogle af de for- jahresteJangmænd (1666). Geh. Ark. fas SM, fodres Seh. mdr ver varen; fare ovf. og udforfare id nere md. For stiee Se schand.Gutz høygestæ hefin och undher theres syd fortårelse (1481). Fynske Akt- stk. 107. — 2) prfaring, provet I gen Anden hustrue.hed; der hører lang tid til, før en nSe Nee Oh Dedssten, TV. Be gled. go Sorfarenhed, och forfarelse gor haabet. Rom. 5.4 (Chr. Pedersen; 1550, begge steder: komant. D igen. Feffaremhed); onperientin, forfarKR Jet renhed. rette; sk— For . ring, kund- SD renhe 0 TREK fem folcket vigens forfarenhedt (1540). Geh. ArkArsb, IL. till. 81; saadant kalder k hed, Herm. Weig- 380 290 HB Smid. Læge, Ia: af forferenhett, huer mereke Kard, att thett saa gaar wdj alle Jandtt. Kortvending.v, 1829; Vedel, Saxo,ne dn bodun, forfareuhod, Gol: ding Etymol. 359; erfare, hvad menvE oG forfarenhed magiseri udi den hellige skrift haftue (1649). Ro-env, Gl L. IV. 352; mange ord mu deke kunde, forstase, førend deris Drug 00 tætte mosning af lang for- brug og rætte mosning. ff lang for faremed læris kand, S. Povelson. og jog aff forfarenhied. ved, forfænge-, sg Jes af forfarenhed vod, forfengerighed. Kingo, S tungek I. 194; P.rd, foretagtuder Bl yder »f g e; mere foraaring mod jo : Yuenners treyrske forfaring suære wi. . 93. — 2) fristelse, fordærvelse? hum aldrigh haffde kommid i dend forfaringh och wlycke, haffde iomfrue Christendtze icke werrit (1621). n. Christedtze joke me st (1091). n.ner D. Mag I 381. — 3) = forlaren-å hed; forfari gærer em andett,g haffte kwndschaf wdi alle the omslag, som, serifthon bruger vdifguig tale. P. Bliesen. 365, 370; Vedel, Saxo. 349; af hand måaf sine bog " 36 skritaigen forfatte sea mange srycker oreny., GLD TV 252; hand komx seg paa det sidste ål fortariog 88; periclitatio, forfaring. Colding, Etymol. 839; om hun kommer i vis forfaring, at hand have . VD. L. 3-16-16. — . … iffue vil aff si , go. skifte farve; se0. om Snett To, Tarlger seg 2 ær hwn ey mo, ower wanned gar, wanneth vordher 19å. som jet, blod gn. t.lse, sit varfkaben og re, ind.al kiveken ivdbyggie ler omeris med tasm, da kand sogne-effter deris egen andagt det.. lade forfatte (1649). Hosen fe Fh IV. 5 den g

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛆᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary