Forfang

Old Danish Dictionary - forfang

Meaning of Old Danish word "Forfang", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Forfang can mean:

  • no:
  • 1) hindring, skade; vden alt swigh ok arghelist, som thenne forbind kan komme til scadhe eller forfang (1438). Geh. Ark. Arsb. IL. 89; (1690). sst. II. 195; (1472). D. Mag. II. 14; som samme vor christ- elige religion udi nogen maade kand hindre eller komme til forfang (1594). sst. I. 83; Romant. Digtn. II. 12; tha lod ieg, som ieg wor ther for wed, at meg wor sodan forfang sked. Rimkr. c4; (1321). Rosenv., Gl. L. 1V. 34; Malmøb. 1v; ther wdi plage oe modgang, tribulatz oc for- fang schule worde hanwm Jliige. P. Eliesen. 481; i alle maade arbeyder hand (0: djævelen) paa at gøre: oss forfang oc forhindre.vor velfert. Tav- sen, Pater noster. bl"; om ban end vel viste, at nogen skede forfang, vold oc wræt. Herm. Weigere. 11"; Vedel, Saxo. 465; impedimentum, forfang, forhindring. Colding, Ety- mol. 919; H. H. Skonning, Hed. Philos. 748; af tordenslag de høje spiire nedslas og lider stor forfang. Bording. I. 311; Chr. V. D. L. 8- 13-6; Kingo, Psalmeb. 130; ieg skal ey giør hend meer forfang. Ger- ner, Hesiodus. æredigt. Smlgn. trAasen: forfang; sv. førtång; Sch. u. 4.: vorvank. —
  • 2) forfængelighed? saadanne stridige puncter, der ved nogle fane hoylærdis utidige forfang oc ævrgierighed var opkommen. P.Resen. 441 = theologorum aliquot importunis et ambitiosis prejudiciis invecta, se Henrici Navarr. regis ep. Ultraj. 1679. 32. Smlgn. sv. fåfånge. — Forfange (forfå), go. for- urette, overliste; hun thennom so hiemeligen oc Jisteligen epthergick oc thennom so bedrageligen forfaadt hagde (1542); Rosenv., G1.D. I. 71; fort skiødebreff skall formelde, att the udi skiffthe skulle. were forfangen. och under thett skin saadan gaffue er giortt (1591). sst. IV. 269; mange vore undersaatte blive bedragne oc forfaaed med kiøbsted gods (1558). D. Mag. V. 253; om hand udi nogen maade paa skifte kunde verit forfangen. Uvitf. VIn. 5; VIL 6; forfaaet. sst. VIL 2; captus facto aliquo, forfaad i noget. Colding, Etymol 162. — han er forfåen med den forretning 0: overvældet, har ej kræfter til. Moth." I fortalen til'j. Lov bruges ordet om at hindre: for fangæ themat gøræ illæ, hvor udg. 1590 har for- mene. Smlgn. Sch. u. L.: vorvangen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛆᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
n.
norsk.
nt.
nedertysk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
et.
enkelttal (singularis).
go.
gærningsord (verbum).

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑