Forfald

The Old Danish word Forfald can mean:

• no. fk. hindring: skall buer were forpligtet, nar hand er hieme udi hans hosbunds hus oe icke haffuer anden forfald (1562). Rosenv., 61. L. V. 42;- med mindre lovligen bevisis, at hand i saadan forfald haver været. Chr. V. D. L. 1-4-81. — med ejef. for at betegne den, hvis tjeneste lægger bånd på vedkommende; stadz- ens thienere och budt, nar som de ere udi konningens och stadzens for- faldt. Rosenv., G1.L. V. 558; effth- erthy athi ere vdi vort oc rigens forfiald oc tieniste (1524). D. Mag. 3. R. IL. 264; vaar Lass Perssen i ] hans husbundis forfald, først i schoffw- en at hugge riiss (1568). Rosenv., 6). D. II. 91; skall huer mand komme sielffue, wdenn hand er y siugeseng eller y herskabs forfaldt (1598). Hist. Tåskr. I. 458; Bendz, Rønvinge og Rolfsted. 106. — gøre ens f. møde i stedet for en; Homothe oc Thole bøde sig frem i deris herris stæd ... paa det sidste tilstedde han Homothe oc Thole at giøre hans for- fald: Vedel. 172. — gøre f. 0: bevise lovligt forfald; saadan forfald, som nogen behøfver at lade giøre inden tinge, skal sværgis aff to mænd. Osterssøn Weylle. 267. — falde i nogens f o: blånde sig j nogensgærning. Moth.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛆᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.