Forfær(d)e

The Old Danish word Forfær(d)e can mean:

• go.' skræmme, ind- Jage skræk; ieg hade nar døoth, saa mwnne meg thz forfæræ, Rim kh1; Brandt. 319.4; forfæret aff ræt- zsel. G1.D. Bib. 1. Msb. 18.15; elene skulle forferes oc yncke offuer menniskene. Chr. Pedersen, I. 25, fe81; P. Eliesen. 46; Psalmebb. I. f43, 65; da bleff hun kosen og lod seg forfære. Tavsen, Post. vinterd. 217, 181; aff korss oc modgang trues oc forferes fra troens enfoldigbed. Tav- i sen, Pater noster. e4; Tavsen. 48, 15; som icke forfærides for saa- dant et grueligt exempel. Tidemand, Jerusalems Forst. &2; (1540). Ro- senv., G1. L. IL. 122; der hand for- nam den lede snare, da bleff han forfærit gantske saare. Herm. Weig- ere. 51. — f. sig 0: blive bange, frygte; giff meg frimodighed, at jeg forferder mig icke for hannem. Judit. 91; naar de wforuarendis møde hin anden, da skulle de sig icke forfærde eller forskræcke faar huer anden. Herm. Weigere. 180; de skulde icke ale- niste forferde sig aff saadan gloende xegn, men ocsaa forderffnis der i. Tidemand, Post. 1. 8%. — forferdet. Luk. 15 (Chr. Pedersen; 1550: forferdedis); forferde. 2. Kr. 82.13; Tidemand, Sjæl. Urtegd. d7.Smlgn. Sch. u. L.: vorferen; sv. for- fåra, fare ovf. og uforfæret ndf. Jvfr. også 'Arb. f. nord. OJdkh. 1866. 182.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛅᚱ(ᚦ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.