Forene
Old Danish Dictionary - foreneMeaning of Old Danish word "Forene", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Forene can mean:
- 7, D forlige bringe til » 0» geenighed; straffede hand dennem ven-ing ligen oc forenede dennem om hues filer deris faderr LD cierladen Vedel. SI 272; paa thett, at mm sag motthe bliftne thennom emellom forenet oc fordragen: (1575). Rosenv., G1. L. IL 281; maatte der Jade. sig foræne med Knud oc effterlade hannem Sædland. Ly- schand. 219 — især tilbagevirk. og i If. forliges, enes, komme til rette; kan biscop Jens icke foreene sig i minne meth wor nadighe herre fore thet, at han icke holt hans natbe, som sagt wax. Dipl. Chr. I. 111; ban skulle forene segh met Dorette Mickels fore thet pant, hun hagde paa sin trabaxns vegne y same gaardt (1848). Rosenv., GI. D. I. 74. — hwo som annen dræber ... han scal settes i byess hechte oc gøme, til thes han ær forent met saghwolderen (1485). Kbhvns. Dip). I. 220; om noger man hafide en dreng at lære embithet, han scallwære i lære i fem aar eller sex, som han kan foreenes med sin hos- bondæ (1496). sst. III. 19; da bleff hand saa forent med kong Mogens, sin broder, at hand skulle bliffue korige i den syndre paxt aff Norge. Ohr. Pedersen. V. 429.4-15; Rosenv., 61. L. IV. 51; (1578). n. D. Mag. I 47; (1586). D. Mag. 11.240; skall deresz foreldre betale for deresz lære,eftersom de met mesteren forænisk kunde (1689). Geh. Ark. Årsb. IM. till. 112; midlertiid Herodes bliver med Pilato vel foreent. Kingo, Psalm- eb. 472 (jvfr. Luk. 28.12). — tm. enig; mand er icke endnu ret vel foreenet om, hvordan stjlen skal være. B. Tott. IM. 293. — 2) f. sig, f-s 0: blive lig; jeth christelig Jeftnet schall foriennes och bliftue ligt medt Christi geminger. En mærk. Disputats. 21"; naar dag oc nattis Jengde for- ene dennem met hinanden.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚽᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- g.
- grad (gradus).
- n.
- norsk.
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.
- tm.
- tillagsmåde (participium).
- virk.
- virkende (transitivum).