Fordriste

The Old Danish word Fordriste can mean:

• go.
• 1) gøre dristig, give mod; nogle aff samme, som øwerstæ høffetsmend och orsage ere at fordriisthe bøndernæ vdj saadan forberdellsse modt wor nadht hems ] budt (1527). n. D. Mag. V. 217; — Hf. blive dristig; thersom bønder schulle saa forherde thennom oc for- dristes emod h. n. breff oc befalling. n. D. Mag. V. 813. —
• 2) f. sig (på) 9: stole. på; fordristelse er oss metfød, i det ath wij. fordriiste oss wed wore egne geminger at worde salige. Corvinus, Postil. I. 50%; hand fordristede sig saa meget paa dennom, at hand brød det forbund. Vedel, Saxo. 78, 450; de, som slaattene inde haffue, fordriste sig der paa. Hvitf. IV. 598; at ingen for- årister sig paa den wstadige lycke. sst. VIL 110; fretus, fordrister sig derpaa. Colding, Btymol. 487. —
• 3) = f. sig; de foråristede for meget paa deris egen styrcke oc store krigs mact oc der offuer foractede deris fender. Vedel, Hundrede Viser. II. »r. 49; vi fordrister på den vern. Jersin, Mirakler. k3.—
• 4) vove, åriste sig til; fordrister den dødis slegt at feygde eller feygde lade man- draberen (1551). Rosenv., Gl. L.IV. 240 (fordrister seg nogen at hugge (1858). sst. IV. 269); hand torde det icke fordviste. Vedel, Saxo. 57. — in, dristig, dumdristig; huorfor- åristendes mennisken er ij seg sielff offter sin naturlige efine. Tavsen, Jesu passies hystori. 17; de ere fordristinde voldzsnend. Tavsen, Pa- ter noster. b7. Smlgn. Sch. u. L.: vordristen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚦᚱᛁᛋᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.