Fordrage

The Old Danish word Fordrage can mean:

• go. 1) bære, finde sig i, tåle; er det saa, at skipperen slaer nogen skiffmand med syn hand eller næffue, han er hannem plictug eth slag at fordrage (1545). n.D. Mag. 1. 269 (= to vordraghende. D. Mag. V. 236); huo kand det vdsige oc fordrage, naar hand dømmer. Jes. Sir. 16.20 (1550, 1847, sst. jr.: taale); 1. Thess, 3.5 (Chr. Pedersen, 1559); han det ieke vilde lide eller fordrage, men vilde sin ære oc adel forsuare oc be- skerme. Herm. Weigere. 242; Ve- del, Saxo, 93; hui fordrager Gud, at mand giør de gode ont. B. Tott. II. 15; der maa de pidskis ud oe meget ondt fordrage. Gerner, Epit. 106; saa de blefve foraarsaget at drage aff deris fæderne land, oc dogkunne Jide oc fordrage dom oc ret. Pi Resen. 218. — huilekenn som tager Guds Jaann mer tiill seg, ennd hannd, kannd fordrage. (1559). Geh. Ark. Arsb. III. till, 42. — 2) efter- give, give henstand, fritage for; haffue wii vnt oc fordraghet oc vnne oc fordraghe hanum meth thette wort obne breff frii att wære fra all per- sonligh tieniste (1452). Molb. Gloss; dend tønde sild, som de nu omstunde pleyer at gifue til wort slot Kallund- bord, dend fordrage wi dem nu i dette aar (1454). Suhm, Saml. II. 1. 206; fordraget hannem vor hovmester at være (1456). A. Larsen, Opteg- nelser. 21; om forsorefine gotz finnes at wære myndher wært en tO!Mff hwnd- rethe Jæthe gylden, tha skal iek hans nathe strax wedherlegghe oc vpfylle, hwes han migh ther vdi æy fordrage will. Dipl. Chr. I. 112; siden for- drouest du end lenge nog met de andre tho slecter, for end du foriagede dem heden til Babylon. Tavsen, Pater noster. d5; du alt haffuer fordraget oc lenge forbidt efiter bed- ring. sst. d5", — 8) opsætte, tøve; om tw haffuer meth: viliæ forsømet serifttæmaal, om tw haffuer Jengæ for- drageth at sorifftæ teg. Mod. confit. 10; Chr. Pedersen. I. 867; szamme wor hølningh icke lennger kand for- dragis och forlenngis (1584). Geb. Ark. Arsb. 1. 81; forhale icke at bliffre from oc fordrag icke at bedre dit lefinit. Jes. Sir. 18.26 (1550, 1647); de skulde Jade opbygge templen oc staden igien, men de fordroge det fra dag til dag, at det vilde icke fram. Pallad., S. Ped. Skib. e2"; hand vil icke, at du skalt fordrage det til en anden tid. Tidemand, Post. I. 78. — hand fordrog den første dag, indtil hand saa sin tid. 2. Makk. I4.s (1550; Luther: versog). — 4) op- holde, hindre, trække ud; ther til, at thu fordrager oss, ey Jenger, tha væll tegh eth aff thu, Ilell. Kvind- er. 67.8; wor thet saa, at wii kunde formereke, att forskrefine. Knud Pe- dersøn ey will lenger fordrage oss oc ey ydermere y skade føre (1534). D. Mag: III. 75; hand fordrog ordet ind- til midnat. Ap. g.20.r (1550; Luther: verzog; 1607: forlongede); der som i eder her vdi anderlunde betencker eller fordrager tiden. lvitf. VIII. 258; — f. sig os: trække ud, trække ilangdrag; skulle betalingen lengere fordrage sig (1524). Allen, Aktstk. 208; huess thett fordrog sig noggitt wd paa: wintheren, at the icke saa thieligen kom tilbage (1578). n. D. Mag. I. 23; der Seneca saae, at det fordrog sig oc gick langsom til med hans død. DB. Tott. le 3; Jammersm. 114; om: then nogen ringe tjå offv- er den bestemte dag fordrog sig. P. Resen, 259. — 5) forlige, af- gøre ved forlig, Jf. enes; hwar- ledes om all tingh ær, tha wele wii vell fordragis, nar Gudh vil, wil komme samen till ordtz (1510). n. D. Mag. I. 199; samme thretthe och wwilge att forhandle och fordrage (1898). sst. I. 232; (1591). Rosenv., Gl. L. IV. 34; alle the sagher, som skee til skiibs, schulle vårecthes, fordrages och forordeles tiil skiibs (1586). D. Mag. V. 16; IV. 208; (1554). Ro- senv., g. D. II. 142; at sagen kunde bliffne fordragen. Herm. Weigere. 134; concilio jeg. fordrager. Turson, Vocab. 202; hun met Dastiann ther om er fordragenn, saa at hand motte nu raade for samme gaard (1574). Geh. Ark. Arsb. II. till. 56; Vedel, Saxo. 104; ther med bleff samme prest oc then slect vell fordragne. Fynske Sam). IV. 178; paciscor, forenis, forligis , fordragis. Colding, Etymol. 860; med Sverrig Rydsland er i gode nu fordragen, all vrede glemmes skal. Bording. II. 13; buis de sig icke der om fordragis kunde. P. Resen. 72. — 6) tm. a) for- trukken; thin wene skabelse wor all forwendh, al forslagen oc all for- dragen. Psalmedigtn. Il. 418b, — b) forslæbt, udslidt. Moth. — 7) tage sig til rette, hævne sig? vore thet swo, ath nogher fordrowe sik vppaa eller brøthe, then enæ paa then. annen. Sehlyter, Sweriges gl. Lagar, IX. 474 = nt. fuorhalede. sst. IX. 480. Den antagne bet. kan i hvert fald nt. vorhalen have, se Sch. u. I. V. 860b. Smlgo. Seb. u. L. V og VI: vordragen, sv. førdraga. Se også foredrage.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚦᚱᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.