Fordrag

The Old Danish word Fordrag can mean:

• no.
• 1) forlig, over- enskomst; disse tuende herrer, Knudoc Suend, giorde fordrag oc stilstand. Vedel, Saxo. 810; (1585). n. D. Mag. I. 140; huor om de dog sen- isten bleffne forligte til Borsholm, som va den fordrag or indfordt. Hvitf. VIL 10; at saadant motte komme til en venlig fordrag oc forligelse. Lyschand. 67; pactum, fordrag. Col- ding, Etymol. 861; B. Tott. 1. 5; hvem der giør noget fordrag med nogen. Comenius, Opladne Dør. $ 856; at denne venlige. fordrag icke skal omkastis. P. Resen. 218; P. Syv. I. 118. Smlgn. arv-, fredsfordrag. —
• 2) opsættelse; vor fornufit forarger sig ganske meget paa saadant fordrag oc vilde gerne, at Gud skulde strax bøn- høre oss. Tidemand, Post. I. 95%. Smlgn. drag 4). —
• 3) have (i) for- drag 0: a) tilgive, bære over med, fritage for; will Prip icke have Lawe thet fordrag (1460). Barner, Fam. Rosenkrantz. I. Dipl. 106; han bad saa sigendiss: er det dyn vilge eller mweligt, da haff mig denne pine fordrag, som ieg nw lide skall. Chr. Pedersen. I. 348 (jvfr. Luk. 22.1); da skal skipperen swerie met ;1wo skifftmendt, vden de ville haffue dem det y fordrag (1545). n.D. Mag. I. 282 (=.nt. wolde men ith nicht vordregen. D. Mag. V. 247);. kunde de vndskylde sig icke at være duelige slig huerff oc erinde vå at rette, men deris mening er inted, at man skal haffue dem slig i fordrag. Herm. Weigere. 49%; (== nt. dat en solckes vordragen, se udg. 1549. 457); som j beder, at ieg vilde haffue eder vnd- skyldt hoss k, m. . .. at jeg haffuer ladet k. m. see eders supplicatz, oc at k. m. suarede mig saa der til: jeg vil icke haffue hanum. det. fordrag (1569). Khist. Saml. VIIL 101; huileket som wi høyligen ombade, at ;hand oss i fordrag haffue vilde, thi at det oss ingenlunde met ære stod til at giøre. Hvitf. IV. 637. — b) give henstand, opsætte; ieg hauer enthet ath wæriæ meg meth wthen eth swærdh, haff meg fordrag till en annen tiid. Romant. Digtn. III. 115.22 = Chr. Pedersen. V. 79.18; kan mand haffue saadan pillegrimss regsse for- drag oc forsette samme arbeyde til een. anden tid paa aardet. Chr. Pe- dersen. I. 276; ethers nade mooingeledes haffue thet i fordrag, thager klipper oc kommer thess snarer frem (1515). D. Mag. II. 32; bad Henrick Bang, att hand for frue Inger, havs hossbunds schyld ville haffue tbet (i) fordrag. (1552). Rosenv., G1. D. I. 205; (15738). sst. II. 183; Psalme- digtn. I. 49b; mig siunis, at det skulde staa hannem bedre,. at hand haffde saadant vdi fordrag oc lod mig dø, førend hand arffuede mig. Vedel, Saxo. 275, 140: — c) opgive, lade fare; saa frent som i welle haffwe goth aff meg, tha haffter sadant for- drag. Allen, Aktstk. 1; ath hand haffuer hans skalkestycker vtj fordrag. sst. 12; Tavsen. 47; (1540). Ro- senv., Gl. L. IV. 203; de bade yd- mygeligen, at han vilde saadant offuer- gifftue oc haffue det i fordrag. Vedel, Saxo. 260; sige til herr Søffren, hand holder sig saadan snack i fordrag. Hvitf. VIII 122; att thu haffuer thet aldeeles vdi fordrag. oc icke menger teg vdi saadan handel (1598). Khist. Saml. 3. R. I. 133; haffuer i fordrag, continere, se abstinere. Colding, Dict. Herlov. Smlgn. sv. fordrag; Sch. u. L.: vordrach(t).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚦᚱᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.