Forborge

The Old Danish word Forborge can mean:

• go.
• 1) give sikkerhed, sætte pant for; skipperen bød sig til at ville forborge de ord med skib og gods (1517). Geb. Ark. Årsb. IL. till. 25; vptagen halffemtesinds- thwge twsende gulden paa penninge och saa forpantett, soldt oc forburgett, som omslags register well wduiser (1525). n. D. Mag. V. 81; vden han forborger sig at stande til rette. Hvitf. IV. 654; de Suenske icke vel trode kongen, da haffae wi oss faar hansg. maitt. maatte forborge. sst. VII. 286. —
• 2) tilhjemle sig? Matz Hvass kienndes vedt en heest, som stodt paa Hanns Povelssenns staldt, och same thiidtt. lodt beviinde same; heest och forborgett thenn aff Hanns Povelssenns hus (1561). Rosenv., GI. L. II. 307. — 38) forskrive sig, erklære sig i gæld; maa han sig samme aagerkarl forseriffue oc faar- borge at giffue aarlige aff huert hund-ede x, xij, xvj i& vel xx gylden.- Herm. Weigere. 265'. — tm. for- gældet; daablere, forborghede for- ødere. Biskopper(ne)s Gensvar. e2; en forborget stackarl, der er meget skyldig bort oc kand ioke be- tale. Tidemand, Post. I. 158; for- borget med gield, obæratus. Colding, Dict. Herlov., forborget, forgjeldet, som- er hver mand skyldig. P. Syv. II. 99. Smlgn. Sch. u. L.: vorborgen og uforborget ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛒᚮᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forborge (I)