Forbjude

The Old Danish word Forbjude can mean:

• go. forbyde; thet Gudh forbiwdhe (1401). Molb. o. Peters. 140; han før bødh thøm ath hugge. Romant. Digt». IIL, 140. = forbød. Chr. Pedersen. V. 96.4; thet Gud forbiyde. P. Bliesen. 110; huilcket dem vdi: deris egen lou haardelige forbiudes. Herm. Weigere. 119"; be- fale det, som Christus haffde forbudet, oc forbiude det, som Christus haffde befalet. Pallad., 9. Ped. Skib. 11; Gud affuerie, forhindre oc forbiude dem det. Tidemand, Sjæl. Urtegd. n2; Vedel, Saxo. 28; interdico, forbiuder. Colding, Etymol. 305 (Steph., Nomencl. II. 788: forbyder); de ting, som lovene hvercken befale eller forbiude. B. Tott. I. 59, 18 = ] forbødene. sst. I. 43; forbyuthendis (1466). Rosenv., GI. D. I. 8. — skulle ingen giffuis tilsammen vdi de forbødne led. Kirkeordinans. 1389 fl" = Rørdam, Kirkelove. 74; 1503). Rosenv., Gl. D. I. 223; pro- filme, forbøden. Colding, Etymol. 551; forbuden. sst. 305; fructen aff ]det forbødne træe. Gexner, Hesio- dus. 13; forbudne. sst. 15; at aagre er mig forbødet. P. Syv. I. 2; for- dudet. sst. I. 20. — æder nogen kiød i forboden tid. P. Smed. f2; skall de vere forbodett aft bruge nogen Mobmandskaff paa bygden (1586). Ro- senv., GI. L. IV. 189. forbuden. sst. IV. 199. Smlgn. uforbøden. — forhjude en riget 0: landsforvise; hoo som flyer ud aff stridhen, hanmum forbyudiss genesten rigit. Mandev. Rejse. 1476. 7 med nægtelse i den afh. sætning; tha schall handt forbiude hende, att hun schall vere then person ubevaritt, Rosenv., GI. L. IV. 82; forbiuder och konningen, ath ingen skall riide ferlemarekit (1862). sst. V. 42; for- bød hand sine disciple, ath de skulde ingen sige, at hand vaar Ihesus. Matth162 (Chr. Pedersen. 1560). Smlgn. bjude.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛒᛁᚢᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.