Foraxge

The Old Danish word Foraxge can mean:

• go.
• 1) gøre ringere, ødelægge; ingelunde therom ath for arge, men heller Gudh till JofT at forbethre (1477). D. Mag. II. 29;-V. 265; (1594). sst.-II. 282; det hellige sacramente, det forbedriss icke aff en god prest, och det for argiss icke helder aff nogen ondh: pres Chr. Pedersen. II. 456; hues som jorden er forargit eller forfalden (1521).. Rosenv., Gl. L. IV. 55; Tavsen 120; da forargides de io meer oc meer, bisperne begynte at bruge tixan- nij. Tidemand, Jerusalems Forst. a4'; naar de haffue oc raadslagit alting paa det beste, da skulle de skon forarge deris sag. Tidemand, Post. I. 170, 109%; A. Berntsen.I. 43; døer fænnedet eller foraygis. Chr. V. D. L. 5-8-11. — f. sig o:blive ringere, slettere; eftter hun nu haffuer før saa mange mestere for- søgt oc dog plat ingen forbedring faaet, men fast meer forarget sig bode paa Jegom oo gods. Tavsen, Post. sommerd. 311; Dalby kiøbsted myste den store ære oc begynte strax at forarge sig huor dag effter anden(1860). Khist. Saml. IL. 306; den stund hand forwerrer andre, da for- arger hand oc sig self. B. Tott. WIL 263; alting med tjderne har nu for- arged. sig, nu atter igien forbedred sig. Gerner, Epit. 5. Smlgn. Sch. , u L.: vorargeren. Ordet bruges i mv. bet. i bibelovst. 1550, se f. ex. Matth. 5.205 18.573 18.6, 5, hvor Chx. Pedersen dels har forværre, dels fortørne. —
• 2) gøre skade, fejde;om nogle andre fiender vilde forarge ind pad nogit aff disse trende riger. Hvitf. VII 164. Smlgn. arge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛆᛋᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.