Foræde

The Old Danish word Foræde can mean:

• go. 1) bortspise; mand skal foræde hovedvee oc forsnakke hjertevee. P. Syv. I. 844. — 2) op- æde; ret mange læster korn dét alle aar foræder (1685). D. Saml. 2. R. VI. 196. Forælder (-ældre), no. 1) foræl- dre; haffer hørth oc spwith af theres gammel forældher (1408). Molb. o. Peters. 894; for mynæ foreldher sieles betørff (1420). Dueholms Dip]. 55; huad deris forelder haffue til hobe sancket. Herm. Weigere, 103%; for- eldre. sst. 146; børnene reffue maden aff munden paa fader oc moder oc forelderne aff børnsens mund. Tide- mand, Jerusalems Forst. b3; udi forældernis paasiun dræber børnene. B. Tott. I. 173. — the andher mæsser for min och min foralldres siælæs helsen (1440). Kineh, Ribe. 310. Jydsk form, smign. Varming. $ 79. 3. — at wij oc wore forældherna sehulle worde lodtegna af alle goihe giemingæ (1451). Codex Esrom. 261; desse Jesu forelderne wore maad- elige rige, aff føye stat.oc lidet aff- holdne for werden. Tavsen, Post. vinterd. 41; Niels Clemetssen hagde fanget samme godtz fra hans høstruis forelderne (1551). Rosenv., G1. D. I. 170; thennd er hende arffligen eptther hindes døde foreldrene til- fallenn (1562). sst. I. 804. — 2) forfædre, slægtninge i opstig- ende linje; theris fathers, mothers,stifrmothers, her Claws Cristiernssøns oc flere theris forellers begengelse (1460). Khist. Saml. II. 386; her haver jegh eth bannær, som mynæ forældbær otthæ. Romant. Digtn. IL. 56.12 = foreldre. Chr. Peder- sen. V. 38.35; fullæ meg tha the Ængelskæ fra, som hade myne for- elder tha ieffnt i tywæ oc hundredæ aax. Rimkx. 15; foreldernæ. sst. g5”, 16, k6; aldriig the eller theres for- elderne haffue giort saa stor tynghe (1526). n.D. Mag. V. 207; forelldrenæ. sst. I. 295; som hand haffde enten axffuit epther fader eller moder, broder eller epther nogenn hans forældre(1560). Rosenv., G1. D. I. 285. Formen forælder (jvfr. Eriks L. IU. 8; Kok, Folkespr. i Sønderj. I. 292) forklares vel lettest ved bortfald af udlyden, men lod sig mulig også udlede af en ældre form: forældrer, smlgn. isl. foreldrar, æ. sv. forældrar, se Rydqvist. III. 54, VI. 128-29 og Schlyter; forældre forekommer for øvrigt tidlig, se Lund og Kbhvns. Dip]. II. 180; HI. 116. Til bet. 2) smlen. også forfader,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛅᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.