Fonning

The Old Danish word Fonning can mean:

• de kand sig formede (1636). D. Saml. III. 91. Korløse, go.
• 1) løse, ophæve; haffuer altid wærett iett, løffte oc forplictilse, dog sliig, att som kwnne forløsis oc som icke. P. Eliesen. 460; schule alle closter forstøris oc alle løffte forløsis. Biskopper(ve)s Gensvar. mm1; jvfr. Hvitf. VIIL 23; en fast lov, som ikke maa for- løses eller forvendes (1533). A. Lar- sen, Optegnelser. 23. —
• 2) fri- give, lade fare; defungor, ieg for- jløsis af nogen handling. Turson, Vocab. 852; deris begering at forløssis oc. forleffiis aff deris fæderneland. Lyschand. 54; dersom en end skiønt saa viit kommer, at den maa. stige paa prædickestolen, maa dog sioke for løsis, førend de ere paa 4 eller 3. aards tiid i Kiøbinghafn. våsuede (1686). D. Saml. UL 94; skulle alle fangerne løssgifvis,;: undertagen Jacob Brockenhuus, hvilcken kongl. majest. icke vil forløse. P, Resen. 217. —
• 3) gøre fri, hjælpe; ther som nogen hinde wille medtt eett skamløsth brød forløsse (1568). D. Mag. 3. R. VI 165. — i nuv. bet; jeg hanbes at være hiemme paa de tider, som vor Herre vil forløse dig (1617). n. D. Mag. 11. 52. Smlgn. Scb. a. 1: vorlosen og forløse ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚿᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.