Følje

The Old Danish word Følje can mean:

• go.
• 1) følge; thz Gudh will ey Jade hanmum leffue i gen men følæ tha meg. Rimkr. 14"; ihe wild ikke fylgæ mek. Gl. D. Bib. 4. Msb. 32.1; bm.: fylger. sst. Dom. 3.25 (1560: følger). — dat.: han fylg- edhe berræn. GI. D. Bib. 5. Msb. 1.36; the xxm., hanum folgede. Ro- mant. Digtn. HL 9læ (= Ohr. Pedersen. V. 62.34); folde, sst. IL 189.45 187.5; 1545; (= følde. Chr. Pedersen. V. 91.4; følgede; sst. lin. 31); følgede. sst. 94.8; folde. sst. 1058) fwlde. sst. 15415 (= følgede. Chr. Pedersen. V. 105.10); teg føldhe lidet af thet til grafue (1510). n. D. Mag. II. 328; fvlde. sst. 11. 327; Malmøb. 48; P. Smed. fåy; foleket, som gick faare oc føefter. Tidemand, Post. I. 8 (= ]Matth. 21.9; 1550: fulde); i følde vor broders legeme til sin hvilested. n. Hemmingsson, Ligpr. o. Her- Inf Trolle. b6'; hand følgede i for- dum tide Adeldagum af Italien. Ivitf. L. 113; (1672). Stolpe, Dagspres- sen i Dmrk. IL. 197; en stor mængde folk følgede med (1690)..D. Mag. V. 285. — fulde. Mod. confit. 16; fwlle. sst. 21; fulte. Jammersm. 30. — tm.: om hunn nogen tiidt hagde følt Gøde spandemagers till Dorethie iude- kones (1544). D. Mag. 3. R. I. 60; dat.: følde. sst.; den w-lægelige kaald fyr er siden følget der etter. S. Paulli, Flora Dan. 357 K; Chr. IV. Breve. I 259; Suhm, Saml. I. 3 146; pan hwad stj jeg vilde trande, bar du følget med. Kingo, Sjungek. I. 17; hand. ville følget armeen. Vaupell,Griffenfeld. II. 149, 145; hand haflde følget nogle herremænd hiem. P. Resen. 437. —
• 2) hænge ved, tilhøre, tilfalde; den skødeløshed, der dennom fyl wed S. Hanses pre- dicken. Tavsen, Post. vinterd. 27%; same thre gaarde altiidt sidenn haffuer fuldt her Erich Otthessenn och hanss arfluinger (1552). Rosenv., GI D. I. 183; Jens Jørgensen icke kand afbeuise samme gaardt sig att tilhøre, och icke heller haftuemsamme gaardt føltt hannom (1578). sst. III.215, 245; (1585). sst. IV. 69; (1895). Khist. Saml. III. 57; om de Suenske maa følge, hues godtz de haffuer her vdi rigit, da skal hannom oc folge hans. Hvitf. VIU. 146; Suendztrup gaard, som endnu fylger: kongen vdi voris tid. Lyschand. 128; ingen maatte udføre noget svofvel aff Jand- et, men det alleene at følge hans majest. P. Resen. 55, 155. —
• 3) udføre, forfølge; skal hand ej mere giffue end ] øre pendinge, att hand maa thellig embede føllge. Ro- senv., GI L. V: 181; hand med stor loft fulde. krien imod de Rommere, Lyschand. 168. — een drab- sag, som hanndtt haffde fultt offuer een hanns thienere (1592). Rosenv., G1. D, IV. 852. —
• 4) erklære (sand-lde emændene) berettigede til at afsige kendelse; schall fougdenthage thu mendtt aff stocke [til atfølge sanndmenndt thill att giøre rett thoug, opstaa och sige: vy hafluer hørt rett forfølling ber paa thinge paa. thenn sag, thy følge vy thisse gode menndt thil thoug. D. Mag. 3. K. I. 219; tha wi (0: sandemændene) ower wor och wor fylth och melth och til krawith ath giøre markskieil (1588). 0. Nielsen, Gl. Tingsvidner. 88. 9-11. Isl. fylgja har ikke aflyd i dat. el. tm.; men den findes både tidlig i Dansk (se Lund og Lyngby, Ud- søgnso, i j. 1. 32) og til dels 1 Norsk (se Aasen: fylgja) og Svensk (se Rydgist. I 80, 337). Smlgn. Sehlyter: fylghia; Sch. u. L. : volgen samt efter, for-, fuld-, med-, tilfølje.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚯᛚᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.