Føge

The Old Danish word Føge can mean:

• no. 1) passende måde, forhold, gavn; then mwr ær giord fuld wæl til føwe, hwndredæ fagne ær han hove Romant. Digtn. I. 318 (= tilføye. sst. IL. 317; sv. til fåghee. Flores o. Bl. v. 972); tiene ether ther af gernæ, som bun vare ethers tærnæ, til alle fogæ gøræ s0a. sst. II. 281 (= sv. til alla fogha. Ivan lejonriddaren.v. 5289); Lwneta hawer mæd fower føre fongeth the visse, ther hinne vel a nøwer. sst. I 197 (= sv. mz fagher fogha. Iv. lejonrid. v. 5549); ther jerne naglæ war jpnen foræ medh Jistæ och fowe sinnæ, sst. 1. 258 (= sv. fogha sin. Fredr. af Normand. v. 1537); loffae helder mz specth 00 fred oc tage theris maal tjl føwe. Rimkr. q 1; Suend Velding fantt paa saa gott ité rand och sig saa vel til føye. Grundtv., Folkev. I. 407b. mm) S54Dd, Fet; hud hannem arfueligen kand vere falden vdi det kongerige Danmarek wforsømmet, saa vijt hand haffuer føge oc ret til. Hvitf: IV. 16. — hvor mand hafver good føje til at forandre skrifve-arten. P. Syv, Cimbr. Sprog. fort. 2. — 8) falde til f. 9: underkaste sig, falde til føje; ieg slo komninghen mz myn hand, hans folk fald megh tijl føffue, Rimkr.' g1'; antworde megh slotthet ok fall till føge, tha fæder tw nade aff meg. Romant, ' foDigtn, MIL 105.16 = Chr. Peder- sen. V. 72.7. — 4) en kort tid; en foye therefither opstod Niels Mar- qvardsenn (1541). Rosenv., Gl. D. Ul. 132. Smlgn. æ. sv. foga, se Rydqvist. IL 218 og Ihre, Gloss. L 5138-14; nuv. sv. fog; Sch. u. L.: Yooh og voge. — øge, to. Jille, ringe; thu skalt ey taghe kærmaal for. føghe thing. H. Suso. 42.29; Ro-mant. Digtn. I. 310; han er opfod met gantske føge melk. Chr. Pe- dersen. I 73, 40; II. 167; Joh. 44 (Chr. Pedersen.); hans staat er ganske foffne. Ludus de sto. Ka- pusoy. B18; Tavsen. 15; den store Hof” forfalde Gin fattige. føye. Mord. Syveen, hater, nostem FO; D. Senespil 139; P. Eliesen 3; lader then seg icke nøyge mett en føige gentthe (1557). Rosenv., Gl L.1V. 251; der de tagde naagen føye stind. Horn Weigere. 84, 251; Vedel SRxo. fort. 22, 112; H.H. Skon- ning, Hed. Philos. 466; det hafver mm fore ting paa sig. B. Tott. Il 98; sovet md er fele vid. P Syv. 1.120. 5 Om bio. lidet; til mandom Vor No ove lagt Kimkr. 26% Jes Fm er foye sete, 2. Kor. 10x (Chr. OPerGens 1000; luge aotet); han So /G gudelig en anden tid om 22104, som icke nw er gudeligere i dennehellige tid. Ohr. Pedersen. I. 909; indlenske vaare foye i act. Hvitf ML, 404; som sig om kongl. maye- stæt oc riget føie eller indted fortient haffue (1643). Rosenv., GI. L. IV. 407. Smlgn. Sch. u. L.: voge; sv. føge og fage ovf. Til overgangen 5 bet, jvfr. mådelig og passelig, se også Sch. u. I. V. 2940-10.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚯᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Føge (I)