Fod

The Old Danish word Fod can mean:

• no. hank. ( isl. fétr.); thee hauæ ey meræ æn [j] fodh, han ær saa breth. Lucid. 46; hand beuarer din fod, at hand bliffuer icke fangen, Ordspr. 3.26 (1550, 1607); om din hand eller din fod forwerrer dig, da hwg hannem aft. Matth. 18.s (Chr. Pedersen. 1550); der som foden siger: ieg er icke en haand, skulde hand for den skyld icke vere legemens lem. 1. Kor. 13.12 (Chr. Pedersen, 1550, 1607); om min food hand glider hen paa verdens hale iis. Kingo, Sjungek. I. 64. — kiemper faalde for ditt fuod. Grundtv., Folkev. I. 1632. — fit.; saa Jøste hun hest aff ficeder, hun spentte denom .om Viffu- ers feeder. Grundtv., Folkev. IV. 88a. Smlgn. Varming. $ 260. — for fods 9: strax, på stedet; der bæst- et nu fremtreen at fremme bloodig ville, blef for foods i sin gang betænklig standen stille. Hexaem. 233. Smlgn. Sch. u. L.: vorvotes. — på fod(e) 0: a) på benene, i bevægelse; fick de tjdende, at den skonske mact var paa foode effter dennem. P. Resen. 228. — b) i hælene, strax efter; ham (0: himmeltegnet stenbukken) følger strax paa food den vaade fisk. Hexaem. 156. — i nuv. bet. in- stauro, reis paa fode. Steph., No- menel. II. 766; ved stedens belei- lighed kom den saa vel paa fode. B. Tott. III. 244. Smlgn. Grimm, Wb. IV. 1. 983. — til fod o: til fods, gående; droge Israels børn wdaff Raamses wid sex hundrede tusinde mend til foed for wden smaat folk. 2. Msb. 12.37 (Tavsen, 1550; 1607: til fods); wi wille vandre til foed hen i gennem. 4. Msb. 20.1 (1550; 1607: til fods); hand bad dem komme thill Helssingborig baade thill fod och hest. Grundtv., Folkev. HI. 658b; the giorde slagorden tiill best och foidt. sst. III. 6652; de ehre raske till foed. sst. III. 721b; kan jeg ey karem faa, til foeden will ieg gaa. sst. V. 72b. — under fod; gå, lægges u. f. 9: nndertvinges, tilintetgøres; der hans mact motte gaa vnder foed oc vaar ingen raad paa ferre. Lyscehan- der, Calmarnske Triumph. 23; de aldrig vdi nogen kri saa slet er bleffuen vnder fode lagå. Lysehand. 39. Smlgn. Aasen. 968; Sch. u. L. V. 514; Grimm, Wb.: IV. 1. 988- 80. — få fod o: få fast fod, ind- gang; du lod ret som en flod Guds rene ord faa fod i disse Jande (1685). D. Saml. 2. R. VI. 231. — få fødder 9; måtte flygte; en gang falt hand vd af til dem paa den søndre malm, da fick hand fødder igen til byen oc vaar glad, hand naade porten. Hvitf. VI. 130. Smlgn. t. fiisze bekommen, se Grimm, Wb.-IV. 1. 977-78. — gå til fode o: underkaste sig, rette sig efter, understøtte; der de det fornumme, gick de til foed paa kongelig gunst oc tocke. Lyschand., Calmarnske Triumph. b3%; er dog natten alleen ej diur saa blefven til gode, men som huldeste ven end oc ;gaaer folket til foede. Hexaem. 23. — gøre fødder o: flygte; de vilde kom- me de Danske til at gløre fødder at fly vå aff landet igien. Vedel, Saxo. 472. — holde fod 9: a) holde stand mod, kæmpe mod; Jystet det Affue at holde hannem foed, da vilde hand biude hannem en kamp. Vedel, Saxo. 116; de haffde vndflyd ligervis, som de torde icke holdet fod oc seet vred mand vnder øyne. sst. 374; verdens venskab holder fod som en flod oc et træ foruden rod. Psalmedigtn. I. 358b; indtil at fienden vilde gifve sig ud paa rummet oc holde foed. P.Resen. 21; de ofte bag klippen som skytter holdt fod, der torde paa biørn- en vel biide. D. Saml. III. 229. — b) give sig i rette mod, møde mod; det sigis at være it fast kære- maal, naar en kærer sin sag met gode vidnesbyrd eller at ville holde en fod. Herm. Weigere. 234% ir.; han frem- æskede, om der var nogen, der vilde sigte ham for nærlige sager, han vilde da holde fod med dem og pleje dem enten minde eller ret (1580). Jydske Saml. WH. 144. — e) holde for, undgælde for; min hede maa ieg holde foed. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. JII. 82; du med Jystigt traktament for os skal holde food. P. Syv, Cimbr. Sprog. 151; naar ræven prædiker om fåste-bøn: og boed, da bondens gåase-flok maae snarest holde foed. Bording. TI. 228; det (0: skibet) i begyndelsen vel satte sig imod og noget giorde vern, fik dog at holde food. sst. Il. 287. — d) stå, være hos, hjælpe; hand vil holde food hos hver, som giører bood. B. Naur. t3.— e) holde til med; fru Fende (0: Venus) ham spotte lod, med Mars vilde hun helst holde fod. Ranch. 187 . Smlgn. Grimm, WD. IV. 1. 979-80. — sætte sin fod hos = holde fod b); gaa i rette met Gud och sette wor fod hoss hans. P. Laurenssen. (A. L. Smlgn. A. Larsen, Op- tegnelser. 20); om ther vor nogen hand hadde forsturit sin rett, tha vilde hand pleye. hannem mynde(s) for vret oc sette sin foed hos bans oc giøre hannem thez, skellickt er (1547). Brasch; Vemmetofte. I. 20; ieg vil gerne sette min fod hoss den, som haffuer der noget i at sige, oc staa hannem til al rette. Pallad., Visitatsb. 133.30; jeg sætter min fod ved deres fod og binder min ære til deris ære (1727). Stolpe, Dagspressen i Dmrk. III. 17. Smlgn. Sch. u. L. V. 514; Grimm, WDb. IV. 1. 976. — række en foden for hånden 0: for- føre (sin fæstemø). Moth; hvo hende rekke vil for haanden frem en foed, den viser hun en dør. Sehe- sted, Pigers Spéyl. 27. — være født med en hvid fod o: v. uægte født. Moth. — 2) skøde; som vi sige voris foed, saa kalde vi oc det nederste af en seng fødder, saa vel som det tafl, der gaaer frå et seyl. DB. Tott.]. 43. Vistnok kun en oversæt- telse af lat. pes- — 3) bærme, bund- fald. Moth.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.