Flugtet

The Old Danish word Flugtet can mean:

• to. flygt- et; the stædher, som afskillæs til fluktedhe mæns hiælp. G1. D. Bib. 4. Msb. 35... Smlgn. bortflugtet. —Flugtig (flygtig), to.
• 1) bevinget, flyvedygtig; som ørnen fluctig fiiger til døde aadsels stæd. Psalmedigtn. I. 395b; det, som haffver vinger, det, som er flustig. Comenius, Orbis pietus. 341; Moth: flygtig. —
• 2) flygtende; vorde (blive). f. o: flygte; varther nogher man fluctigh for rob eller thiuffnet, hwo som hanum tagber i sith skipp. Schlyter, Swe- riges gl. Lagar. IX. 467; hvilke stædher skullæ væræ j fluktughæ mænz hielpæ. Gl. D. Bid. 4. Msb. 35.15 fucktig. sst. v. 12; vitabundus, flyct- ygh. Vocab. 1514; han (o: Peter) forst er blefuen flyctig ... oc siden da fyller han dog saa langt bag eftter. Tavsen, Jesu passies hystori.6; wi ville fly paa heste, thi skulle i bliffue fluctige, Jes. 30.165 Tide- mand, Jerusalems. Forst. a8';Tidemand, Post. IIL 10", 13; slogs Erieh Blodøxis børn oc Haagen Adel- sten tilsammens, der bleff de atter fluctige. Hvitf. I. 95; naar fienden wallstedet forlader och bliffuer flygtig. n. D. Mag. III. 188; II. 27; B. Tott. UI. 27; HL 67; fluetige skælmere oc forløbne straffes. Comenins, Op- ladne Dør. & 722; flyetig, det, som flyer bort, fugitivus. Comenius, Or- bis pict. 444. —
• 3) undvegen, desertør; dog med saadanne wilkaarat den flygtige en dag nefiis, paa huilken krigs och rytterret skall holdis ++ dersom. hand da møder oc haffuer till sin flucht och undwigelse gode orsage. n. D. Mag. III. 182; flyktig mand, skyldig mand, dend, som flyertager sag paa bag. P. Syv. I. f11. Smlgn. feltflygtig. —
• 4) landflygtig, fredløs, omflakkende; jæk skalworde wawrændhe ok fluctick, G1. D. Bib. 1. Msb. 4.14; de maatte skiule oc forstinge sig i huler, som de haffde veret flyetige. 1. Makk. 1.56 (Luthfliichtigen) ; bliffve saadanne miszdedere fredløs eller fluetig (1582). RosenvGI. L. IV. 809; erekebisp Gustaff Trolle, som da vaar fløetig aff Suerrige. Hvitf. VOL 74; den landfluctige tøfver stille paa en viis sted, men den fredløse ferdes af oc til, den, som ellers er flyetig, hand setter sig ingen sted ned. Comenius, Opladne Dør. $ 672; David engang, tung om hierte, gik hen over Kedrons vand, flugtig i sit eget land. Kingo, Psalm- eb. 858. — 5) ustadig, usikker; alle timelige ting ere affeldige, fluetige oe forgengelig. Comenius, Opladne Dør. $ 966; du vejrhat, vog flugtig skiftemood. P. Syv, Cimbr.Sprog. 173. Smlgn. Seh. u. L.: vluch- tich; Grimm, Wb.: fliiehtig.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛚᚢᚵᛏᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.