Flug

The Old Danish word Flug can mean:

• no. flugt; deris vingers i 3; r aff sig, lige ud o0 hug gan tilder aff se, Åen dersen); fortager themne beuisning ; enisekis frij viliæ, endfinger fvele theris flvg, Øscke thorie sweem oc Swo I alle maade hver eretyris, besynderlige. indsettæ natwr.iskopper(ne)s Gensvar. n2%.—— adskillige fole, der haffue eons fleyre,k ens flow. Tavsen, Post i d. 201. Smlgn. is. flag, flog, lag og honeftu ndl. — Fugle GG, ni ål . 5 kring en bremss ban! go. flyve; om kring on bremses fast fæ. Rimkr. 02; mut; flver. ss n9; dat. Mb; flvæ. sst. 19"; en rasker fogell mon tit ey fæ. Romant. " - s fl omans Digtn. II. 169 = flywe. ss ; 199 = flyve. sst. I 43; P. Smed. h4y; der vilde da flsst. V. DE ed DA de Sr Raneh, Pallad., 5.Ped. Skib. hT; Rene 114; dat. M.: følte, sot. 72; Vedel, 'porlle — ; sulten råffn åd HOR Weigere, 146"; båm.: le vd dine, vinget oe flu hid fram. sst. 46; tm.: kom der en glente flyg- . 46; tm.: kom dor en glente Ayer sån PN epe. Voceb. 18147 om dagen skal dn lye I fugle ; ] : edi rundtv., Folkev. II. 231; fleng. Grundtv., v Il. BL vi bund kk vadiomme ell føre ti mod Mosis vinger høje. Hexsem. 46, isen. IV. ; Nl sidstnævnte form jvfr. be- tog ES 308, Molb. Diall.: De og Dåm.: fly. Ab. Stub. 142. ing udi føder-ham hand lader Fist eter fy. Grundtv., Folkev. TIDS), — Jut.; saa smart som fug- . 3 5 de. B0Ø, læn fur. Ineid 48; Brande, 309. r;. at huer, som on om fluer hovee 8 vedjævel. 54; straa, der flve at om, Ohr. Pedorsen. IV. 881; it jeg stager oc gaaer med tanken for 06 fuer. Hexaem. 140; fløjer ; : fløje. sst. 31. — 536 215; da, fi: føje. ost. 31 — adr (1580; 1589: flwer). — cicindula, on, der dlyger och skinner om natten, Turson, Vocab. 179; huo bereder rafihen mad, naar hans vnge robe til flyge vilde, naar de haffde Gud oc flygt » ge late d at æde. Job. 89.3 (1550; 1589: IE drer du iyger ham GrundtY Folkev. IL. 6a = fløyer, sst. IL 7D; raffuen, hand flyger om natten. sst, II. 1822 =— flyuer. sst. IL. 18042;flyer. sst. II. 1832; flyuffuer. sst. II. 1854; fløjer. sst. II. 1862; fluer. sst. TI. 4262. — dat.; the flwghæ i wedh- ereth. Gl. D. Bib. 4. Msb. 11:13, tm. flywænde. sst. 5. Msb. 4.17; ther lubæ oc innæ dyur, oc fulæ flwæ oc læcthæ och sungæ. Mandev. Rejse. 173.2; swærdh flog wdaff hendhernæ. Romant. Digtn. IIL 70.12 (= Chr. Pedersen. V. 48.7); the dyre stenæ fluge i marken. sst. II. 121. — fløge. Chr. Pedersen. V. 83.14; hand flou der hev. 2. Sam. 22.1 (1550; j 1589: floy); met tho (9: vinger) fløye de. Ez. 6.2 (1550; 1607: floy); bortt da flog den lede gam. Grundtv.,Folkev. IL. 62; fluo. sst. IL 228b.; flog. sst. II. 2802; fløff. sst. I. 405b; flyo. sst. II. 2292; 291a; 1a; der de fløge bort. Vedel, Saxo 12; fløye. sst. 451; Jlinerne, som fløye omkring vinduit. Hvitf. VIL 8; fra høns fløge op. P. Syv. II. 270; floje, sst. I. ]128. — nut. tm.; tha kam en flyg- ende dwe. Romant. Digtn. IL 186.6 = flywgendis. Chr. Pedersen. V. 93. 195 en-flwgende ørn. ÅD. 4.7 (Chr. Pedersen; 1550: fluende); icke haffue flugende eller vildfarende tancker om Gud. Tidemand., Sjæl. Urtegd. e 4; der blæste saa stor en hul fluffuende storm. Vedel, Saxo. 372. — en fen- rick, som vdslo sin fluende fenicke. Hvitf. VI. 199; Cherubim 0: fluendis engle. S. Povelsøn,'52; nu drage i med fluende faner ind i byen. B. Tott. I. 115. — Fridericus HI. meden mectig krigshær oc flyende fennicker drog ind vdi Nedderland. Lyschand. 565; nm.: flye. sst. 546; fore sidmed flyende fennicker oc fanér videre frem. P. Resen, 10; liuss-mygg ere flyende orme. Comenius, Opladne Dør. $ 222. Smlgn. fly. — 1. tm.; the rende till hobe. som the haftde bodhe floget. Romant. Digtn. IL 4ls = Chr. Pedersen. V. 29.17. Smlgn. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 21 og bort-, op-, udflyge, samt for- flue. — Flogdrage (flyvedrage), no. (isl. flugdreki)
• 1) en flyvende flyvdrage (et fabeldyr); thet (0: et sværd) log ilj aar wnder en flogh drage. Ro." j mant. Digtn. IL 89.7 = flygende drage. Chr. Pedersen. V. 28.9. — de til vaaben skulde tage en guul og gyldene, langstiertet flyve-drage. Kin- go, Chr. V. anhang. b4. —
• 2) drage (et legetøj), Moth. —
• 3) et luftsyn, meteor. Moth. Smlgn. V. S. O0.: drage 4); Sanders, W»,: drache 3e. — Fiufanden (flyvfanden), vO. flyvende djævel; jeg vil dig nu en flufanden bage. Ranch. 816; van i fluefendens navn. D. Saml. 2. R. III. 264. — du schulle vere enmand, er dog et flyffandens scharn, D. Saml. Vf. 208. De to første former kunde også forklares som flue-fanden = hebr. belsebub, jvfr. Ranch. 370, men den givne forklaring er dog vist den rette, jvfr.i 'huad fluende fende haffuer jeg Jært. Herm. Weigere. 111 (= wat dusent diiuel, udg. 1549. 101).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛚᚢᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary