Fjendskelig

The Old Danish word Fjendskelig can mean:

• to. fjendsk. Moth. Som bio.: fiendskeligen at ødelegge. Tavsen, Pater noster. f5'; fiendsk- eligen, infeste. Colding, Dict. Her- lov. Fjerde], no. fierding; et fierdiell sild. Dipl. Viberg. 199; en hans gaardt,, giffuer till skyllde aarligenn 4 ørtug korn, | ferdeell smør (1594). Rosenv., Gl. D. JL. 402. Smlgn. Sch. u L.: verdel, ht. viertel, — Fjerdung (fejring), no. fjerdedel (i mangfoldige betydninger); bort gick en fierdingh aff hielmen. Romant. Digtn. IM. 41.0 = fierde parten. Chr. Pedersen. V. 29.2; bleft Mar- cus Meyer rett for Helsyngørr oc korterlidt. wij fyrre fierdinge (1536). n. D. Mag. V. 228. not.; bleff en wng dreng parteret y fire fierdinge. Khist. Saml. VIL. 354; dog at: the gier 'theris syster enn fierringh theraff (9: af mandeboden). (1552). Rosenv., G1. D. I. 178; i huer raade eller fjerding aff byen. Malmøb. 52" (ber — kvarter). — særlig en fjerde- del af en gård (et bol; jvfr. bol 1) og 2)); tre færthing jordhe i Øl; stykkæ (1997). Molb. 0. Peters. 61; two odhe færthunge, som plæghe at give firæ pund korn vm aret (1406). sst. 298; een fierding i een gardh. Dipl. Chr. I. 108; ligger til: forte gardh cen bel ferding iordb, hali- thrediesindsztiwghe oc fire skepper land iordb. sst.; 2 fedringe jord (1486). Matzen, Panteret. 186 not. 1; two feringh iord (1538). Dipl. Viberg. 188; hwor fiardingh findis paa marcke, skal xebis effter flardingh (1547). Ro-env., Gl. L. IV. 223 = fierding. Chr. V. D. L. 1-18-1; (1540). Rosenv., Gl. D. 1.52; HM. 44; Hvitf. IL 209. — for ij feyring 1) reb ... for en fey- ring ett reb . . . for en halff. feyring 1/2 reb (1573). Jydske Saml. II. . 89- 88. — kvart (bogformat). Kg). Bid. Årsb. II. 348. not. 1. Smlgn. Lund: farbung; Sehlyter: fiarbanger.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚽᚿᚦᛋᚴᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.