Fjærn

The Old Danish word Fjærn can mean:

• to. med hensynsbet, fjærnet fra; fawer ær hwidh fjærn been. P. Lolle. nr. 797 (= pulpa venustatur, dum levis ab osse levatur). Der be- høver ikke, som det antages i Nye- rups udg., at være noget udeladt. — 2g.;" døer bymandt, arffue saa sønn, som dotther och. saa sennebørnn som sønn alt indtil: siuvende mandt; icke maa fiermer mandt arff tage. Rosenv., GL L. V.541; — i den endnu bruge- lige bet. om den højre hest; vogn- manden spender den fiermer hest hos den nærmer. Comenius, Orbis pic- tus. 258. — Bø; at du kand være fermest fra spott. Gerner, Hesio- åus. 137. Smlgn. isl. frrmetr; Ryd qvist. 11. 443. — Færn(e), bio. fjærn; sligh er then iomfru. bodhæ fern oc fer Psalmedigtn. I. xa; att hand kavd æris færn oc nær. Ranch. 236; de ligge offuer Rin sa ferne. Grundtv., Folkev. V. 222. — 2g. videre; jeg sidder ferner fort paa øyestenens foele (1685). D. Saml. 2. R. VI. 216. Denne form er vistnok opkommen under indflydelse af t. fern, fra hvilket i jvert fald 2g.'s betydning skriver sig.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛅᚱᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.